Fuldstændig uacceptabel oplevelse i den værste situation i vores liv
Vi kontaktede byens begravelser ved Heidi, som også driver hjertelig afsked, efter at vi mistede vores datter kort efter fødslen.
Ved det første møde gennemgik vi vores ønsker til begravelsen. Heidi lovede efter mødet at sende et skriftligt tilbud på de aftalte ydelser, men det modtog vi aldrig.
At miste sit barn er en ubeskrivelig sorg. Ingen træffer beslutninger i en sådan situation med et klart hoved og netop derfor har man brug for en bedemand, der kan rådgive professionelt og rådgive en gennem forløbet.
Det var ikke den type rådgivning vi fik af Heidi.
På selve dagen for begravelsen ændrede situationen sig. Vi kunne mærke at en begravelse ikke føltes rigtig og vi i stedet ønskede en bisættelse.
Klokken 08:00 ringede vi derfor til Heidi for at spørge om det overhovedet var mulig, at ændre begravelsen til en bisættelse. vi kontaktede også præsten, som oplyste at det godt kunne lade sig gøre. Kort efter ringede vi igen til Heidi, fordi vi havde forstået, at der blot skulle foretages en mindre ændring i papirarbejdet.
Det er vigtigt at understrege, at vi på intet tidspunkt bad om en aflysning af ceremonien. Vi spurgte udelukkende om formatet kunne ændres. Vi var samtidig helt indforståede med, at hvis det ikke kunne lade sig gøre med så kort varsel, måtte vi fastholde den planlagte begravelse.
Klokken 08:30 ringede Heidi tilbage. Hun oplyste at hun allerede havde aflyst ceremonien, præsten, graveren og resten af forløbet og samtidig at hun ikke længere ønskede at være vores bedemand.
Den beslutning traf hun fuldstændig på eget initiativ og alene på baggrund af vores forespørgsel om en mulig ændring af formatet.
Samtidig kontaktede Heidi fødeafsnittet på sygehuset og oplyste, at vi ikke ønskede at begrave vores datter. sygehuset ringer kort efter til os, da de er bekymrede for vores mentale tilstand på baggrund af oplysningen fra Heidi.
Vi stod derfor på dagen, hvor vi skulle tage afsked med vores datter med, en aflyst ceremoni, familie og gæster der måtte aflyses, blomster der allerede var bestilt og nu også uden en bedemand.
Kort tid efter Heidi havde oplyst hun ikke ville være vores bedemand og at ceremonien var aflyst, sendte hun en faktura på det fulde beløb for hendes ydelser inkl. kisten.
Samme dag gjorde vi det klart at vi naturligvis gerne ville betale for den kiste vi havde modtaget, men at vi bestred betaling for de øvrige ydelser, fordi det var Heidi selv, der ensidigt havde aflyst arrangementet. Vi havde aldrig bedt om en aflysning.
Vi kontaktede straks et andet bedemandsfirma, som overtog sagen og hjalp os videre.
Da vi efterfølgende gjorde Heidi opmærksom på vores utilfredshed, oplyste hun at hun godt kunne forstå vores frustraution og gerne ville fortsætte som bedemand alligevel. På det tidspunkt er vores tillid til hende fuldstændig væk og vi ønskede naturligvis ikke at starte forfra med den person, der netop havde aflyst vores datters afsked.
Heidi begrundende den fulde regning med, at alt papirarbejdet skulle have været lavet om, hvis begravelsen skulle ændres til en bisættelse.
Det nye bedemandsfirma oplyse os imidlertid, at dette ikke var tilfældet. ifølge dem var hovedparten af papirarbejdet allerede udført og ændringen derfor alene ville have været en mindre administrativ tilretning.
Ironisk nok blev de dog nød til at lave hele papirarbejdet på ny, fordi Heidi havde aflyst hele forløbet.
Resultatet blev, at vi stod med udgifter til to forskellige bedemænd i forbindelse med én og samme afsked.
Der var desuden flere forhold, hvor vi efterfølgende fik en helt anden rådgivning.
Vi ønskede oprindeligt at dele vores datters aske, så en del kunne askespredes over havet, mens resten kunne nedsættes på en kirkegård, så vi og vores datters søskende havde et sted at besøge hende. Heidi oplyste at dette ikke kunne lade sig gøre og derfor opgav vi ønsket.
Vores nye bedemand fortalte os derimod, at det godt kunne lade sig gøre ved at søge om tilladelse og hjalp os med ansøgningen, så vores oprindelige ønske kunne blive opfyldt.
En anden oplevelse som også gjorde stort indtryk på os. Vi ønskede selv at hente kisten og lægge vores datter i den. Da vi hentede kisten, blev samtalen i høj grad præget af Heidis egen personlige sorg og livssituation. i en situation hvor vi lige har mistet vores barn, burde fokus efter vores opfattelse ikke omhandle hendes personlige sorg.
16 luglio 2026
Non scritta su invito