Det er Ægte italiensk og så autentisk
Hotel Pietra di luna i Maiori er et lille, meget italiensk og idyllisk hotel med flot beliggenhed tæt på strandpromenaden med deraf følgende maleriske udsigt.
Det er yndigt, velholdt og med gamle skodder, enkel lags glas og absolut ingen lydisolering - det er meget autentisk, hvilket er ganske charmerende; Men det har også nogle negative konsekvenser, da der er meget “lydt”. Derudover er der ikke noget at klage over, selvom nogle nok vil mene, at sengene er alt for hårde.
Vi havde tilkøbt fuld havudsigt til kr. 2.000,- (ca. 265 €) pr. uge.
Det var da flot; Men gadelarmen er ulidelig, så vi vil til enhver tid bytte med de tilbagetrukne værelser med skrå havudsigt, som ikke koster ekstra. Det er tåbelige penge at smide ud for at få spoleret sin nattesøvn hele ugen. Der er virkelig meget støj fra biler og motorcykler,- selv uden for sæsonen.
Der er et lille supermarked lige ved hotellet; Men det bør ikke benyttes, da der 100 m længere fremme og lige op i en sidegade, er fine supermarkeder Deco og Netto, hvor øl, vin mm. kan købes væsentligt billigere (ca. 1/2 pris)
Personalet er yderst kapable og meget venlige. Rengøringen er i top, hvilket er nødvendigt, da det jo er et ældre hotel.
Da vi spiste middag på hotellet 5 dage i løbet af ugen, havde vi meget kontakt til den velklædte, dygtige, søde og også lidt sjove tjenerstab, som fortjener stor ros.
Det var tydeligt, at tjenerne nød godt af overtjener Gerados kyndige vejledning.
Maden på hotellet er sådan set OK; Men dog lidt kedelig og tilbehøret er ikke noget at skrive hjem om. Der er hhv. 2 forskellige for- og hovedretter at vælge imellem samt 1 dessert.








