Aromatisk olie helkropsmassage inklusiv tørbørstning
Jeg fik en aromatisk olie helkropsmassage inklusiv tørbørstning hos Diana, og det var en helt fantastisk oplevelse. Hun var utrolig dygtig og meget omhyggelig i hele behandlingen. Man kunne virkelig mærke, at hun havde styr på sine teknikker og samtidig havde hun en rolig og nærværende tilgang. Jeg kom helt ned i gear under massagen og kunne tydeligt mærke, at det gjorde noget godt for både krop, sind og sjæl.
Massagen var en julegave, og det var uden tvivl en af de bedste gaver, jeg har fået. Faktisk var oplevelsen så god, at jeg allerede har sat den på min ønskeliste igen. Jeg kan varmt anbefale Appah’s Wellness til alle, der trænger til selvforkælelse og ægte velvære.







