Vejret var dejligt og Nyhavn var godt…
Vejret var dejligt og Nyhavn var godt fyldt op.
Vi ventede en rum tid på, at få anvist et bord af det unge tjenerteam. Da det gik op for os, at der ikke kom nogen, og anviste os et bord, henvendte vi os selv. Vi spurgte, om vi kunne sætte os ved dette bord, og de sagde ja.
Vi satte os, og der kom hurtigt et menukort samt et drinkskort. Min søn var hurtig, og bestemte sig for en bøf med bearnaise. Efter ca. 10 minutter hvilket er forholdsvis kort tid med så mange mennesker kom med en ung kvinde hen, og tog imod vores bestilling. Min søn bad om En cola, som vi fik at vide, at de ikke havde, og vi spurgte herefter, om de havde en Sprite, hvilket hun lidt små irriteret sagde, at det havde de ikke og at vi blot kunne kunne kigge i drinkskortet. Min søn bad herefter blot om vand. Jeg spurgte, om de havde vand på flaske, Hvorefter tjeneren igen refererede til, at jeg kunne se i drinksskortet. Herefter bestilte jeg ‘den vand’, de måtte have på drinksskortet.
Det gik op for mig, at vi ikke var blevet spurgt, hvordan bøfferne skulle steges og jeg henvendte mig herefter til en tjener og sagde, at vi havde bestilt to bøffer og de meget gerne måtte være mediumstegte. Han sagde herefter, at det gik han da ud fra, at de blev, hvis vi ikke var blevet spurgt.
Bøfferne kom og tjeneren satte dem foran os. Vi ventede et øjeblik, kiggede lidt på hinanden og grinede. Jeg måtte lige have fat i tjeneren endnu en gang, da vi ikke havde fået bestik. Tjeneren kom med noget bestik og lagde det foran os, uden et undskyld eller velbekomme Men vendte blot ryggen og gik og uden at fortrække en mine.
Maden smagte super fint og bøffen var stegt perfekt. Cadeau til køkkenet.
Servicen var til 1 stjerne, maden fik oplevelsen et par stjerner op. Dér kommer vi desværre ikke igen.
1 giugno 2024
Non scritta su invito