Tilslutning af elvandvarme
BEMÆRK! DETTE ER VORES SIDE AF SAGEN.
Mandag morgen da vi stod op og skulle i bad, var der kun koldt vand i hanerne. Efter sikringstjek, hvor alt så fint ud, gik vi på loftet for at tjekke elvandvarmeren og konstaterede, at den var sprunget/flækket. Efterfølgende fik vi en VVS'er ud, der kunne fortælle, at vi var meget heldige, at huset stadig stod, da sådan et tryk i værste fald kan fjerne et halvt hus. Konklusionen var at der ikke var monteret aflastningsventil på elvandvarmeren. Efterfølgende ringede vi rundt til egnens VVS'er, da vi lige havde overtaget huset en halv år forinden og det derved ikke var os, der havde fået elvandvarmere installeret. Bangs VVS kunne bekræfte, at det var dem, der havde installeret elvandvarmeren i start 2024 og var meget forundret over vores oplysning. Efterfølgende kom virksomhedsejeren ud, da han gerne selv ville se på skaden. Her afslog virksomhedsejeren med det samme, at det var deres fejl. De havde kun installeret elvandvarmeren og ikke haft noget at gøre med aflastningsventilen. Virksomhedsejerens udlæg var, at det måtte være tidligere ejer af ejendommen (80-årig mand), der selv måtte have afmonteret aflastningsventilen, på trods af at der er afløb ned til rist i bryggers, der fungerer fint. Virksomhedsejeren oplyste, at hvis vi havde taget fat i ham først, så kunne vi have fundet ud af en løsning med udskiftning, men da vi nu havde taget fat i en anden VVS'er, så kunne han ikke hjælpe og afslog at dække, da det var lidt over to år siden elvandvarmeren var opsat. Vores mening er følgende: Det synes meget mærkeligt, at en 80-årig skulle ændre på et system, der virker, og dermed udsætte sig selv og sin kone for livsfare uden nogen grund, ligesom vi også er forarget over at have boet under en tikkende bombe med vores to børn.
VI VIL DERFOR ALDRIG ANBEFALE BANGS VVS TIL ANDRE!








