En powerduo: Superkompetente sessions i trygge rammer
Til at begynde med var jeg i kontakt med Ann-Louise og Lars-Bo for at afdække, hvordan mine behov og ønsker passede ind i de forskellige kurser, som de har til rådighed. Det er nemt at have en åben og reflekteret samtale over erfaring og mål, og de er begge gode til pejle sig ind på, hvad der kunne være fordelagtigt for mig, hvad angår et forløb.
I mit tilfælde er der tale om en kombination af et grundkursus og solosessions. Hvor jeg tidligere har haft oplevelser af, at sådanne kurser havde mange deltagere, og hurtigt kunne føles som meget lidt undervisningstid pr deltager, var dette helt anderledes: Vi var kun 5 deltagere, og alle var på fra begyndelsen. Når de andre deltagere var inde i boksen, var der enorm læring at hente ved at lytte til deres instruktioner, og øjeblikkeligt høre forbedringer i deres indtaling. Disse guldkorn tager man også med sig, og dette var tydeligt at se, eftersom den efterfølgende i boksen allerede bare ved at lytte til de foregående, havde en bedre grundforståelse for den opgave, der ventede dem.
Man mærker øjeblikkeligt effekten af Ann-Louises coaching og vejledning, og Lars-Bo's hyper-konkrete instruktion gør arbejdet i boksen til en fornøjelse, og til en situation, hvor alle parter sidder med helt konkrete redskaber, som gør, at man kan tage ejerskab over sit arbejde.
De er virkelig en superkompetent powerduo, og enormt dygtige til at skabe et uformelt, men målrettet arbejdsrum i virkelig trygge rammer.
Jeg vidste øjeblikkeligt, at jeg slet, slet ikke var færdig med at udvikle mine kompetencer sammen med Ann-Louise og Lars-Bo. Så pas på derude: Man får lyst til mere!
18 novembre 2023
Non scritta su invito