Uacceptabel behandling af reklamation – total mangel på ansvar
Jeg har haft en meget frustrerende oplevelse med Nor Living og vil på det kraftigste fraråde andre at handle her, baseret på min sag. Jeg skulle selv være startet med at kigge her inden jeg handlede hos dem, kan jeg se på de mange dårlige anmeldelser.
Jeg købte en sofa i start oktober 2024 (leveret slut december), og allerede kort tid efter begyndte betrækket at fnuldre markant og puderne falde sammen. Jeg reklamerede den 13. februar 2025 med billeder og en grundig beskrivelse af problemet. Siden da har jeg fulgt op gentagne gange – både skriftligt og telefonisk – men her over tre måneder senere er der stadig ingen løsning.
Jeg har flere gange fået svar om, at de afventer producenten, men det ændrer ikke på, at jeg har købt produktet hos Nor Living – og det er deres juridiske ansvar som forhandler at håndtere reklamationer inden for rimelig tid. Den tid er for længst overskredet.
At en virksomhed i denne prisklasse (sofaen kostede over 30.000 kr.) ikke formår at tage ansvar og levere bare et minimum af kundeservice er fuldstændig uacceptabelt. Det virker nærmest som om sagen bliver ignoreret i håb om, at jeg giver op.
Jeg har været både tålmodig og rimelig, men føler mig nu efterladt uden svar, uden løsning og uden respekt for min tid som kunde.








