Hej Jan,
Tak for din anmeldelse. Den hjælper os meget i forhold til feedback og i vores bestræbelse på at være den bedste leverandør i branchen. Hos House of Steel er kvaliteten af vores produkter og niveauet af kundeservice det vigtigste. Vi bestræber os på at levere den bedste service til alle kunder, og det har vi også forsøgt i dit tilfælde.
Vi har dog et lidt andet syn på forløbet, end det du redegør for og vil derfor gerne supplere med vores oplevelse af projektet.
Projektet udviklede sig markant undervejs i tæt dialog, hvor både løsning og udførelse blev ændret flere gange for at imødekomme ønsker og finde den rigtige løsning. Det medførte et væsentligt større omfang end oprindeligt aftalt, som vi fra vores side valgte at håndtere uden at ændre den aftalte pris.
De dele der omtales som “holdere”, er afdækningsprofiler til topskinnerne på vores skydedøre. De monteres fast med skruer i forborede huller og kan derfor ikke falde af. Hvis der opstår udfordringer efter aflevering, hører vi meget gerne om det, så vi får mulighed for at udbedre det.
Ved afleveringen gennemgik vi projektet sammen, og der blev her givet udtryk for tilfredshed med resultatet. Eventuelle efterfølgende justeringer havde vi meget gerne taget dialogen om direkte.
Vi står altid på mål for vores arbejde og vores produkter og tager feedback seriøst også når der er uenighed om oplevelsen.
De bedste hilsner,
Anders, Houseofsteel.dk