Farlig Chip-tuning!
Fik chip-tunet min diesel bil hos dem i sommeren 2018, jeg bad om en øko med lidt bedre moment i bunden.
Den trak en lille smuie bedre under 1800 omdr bagefter, men det var ledsaget af en del ekstra støj fra dysserne.
Brændstoføkonomien var en lille smule forbedret, ca 5%.
Imidlertid fik bilen ikke så længe efter renoveret turboen fordi geometrien (VGT) hængte, så den kørte generelt med forhøjet ladetryk.
Derefter begyndte et år med vanskelig fejlfinding i jagten på hvorfor den i tide og utide meldte "Underboost" (P0299) ved lave omdrejninger.
Jeg havde inden chipningen fået udskiftet gasspjældet, MAF sensoren og temp sensor i indsugningen og tillige checket at motoren ellers var i orden.
Da jeg skriftligt henvendte mig til HH Auto og anmodede om at vi prøvede en ny optimering hørte jeg aldrig noget tilbage, selvom jeg var blevet lovet at dersom jeg ikke var tilfreds med varen, så kunne jeg få lavet den om.
Siden brugte jeg tid og penge på at få bilen prøvet og fejlfundet andre steder, men ingen kunne finde nogen fejl.
Så nu stod det mellem den renoverede turbo og den software som HH Auto havde solgt mig.
Det hele endte med at jeg hos min lokale mekaniker kom i snak med en anden kunde som havde været på et værksted I Slagelse og ikke bare fået lavet ny software til sin bil, men også fået indvendig motorrens med Hydrive og han var kiste lykkelig.
Jeg kontaktede dem og fik lavet samme tur, ikke bare løste det problemet med softwaren, MEN ingeniøren der lavede den kunne fortælle mig nogle skræmmende ting om den software man havde solgt mig hos HH Auto, f.eks. at man ikke havde fjernet begrænseren så turboen kunne arbejde ordenligt og det var årsagen til den "Underboost" fejl den hele tiden lavede.
Værre var det dog, at man havde flyttet toleranceværdien for temperaturen på stemplerne, man havdee sat den op til 1200 grader celsius og iht hvad han fortalte, så på en diesel sætter man normalt ikke denne værdi højere end 700-900 grader og dette fordi man simpelthen risikerer at smelte både stemplerne og turboen, han var faktisk imponeret over det ikke var sket!
Prisen hos HH Auto for en software der potentielt og bogstaveligt talt, kunne have smeltet dele af motoren var intet mindre end 4.500,-
Ham der rettede fejlene og lavede en langt bedre software, samt kørte Hydrive rensning tog sig til takke med 2.495,- og så på en søndag formiddag!
De to stjerner i anmeldelsen skyldes slet og ret den høje risiko jeg er blevet pådraget med HH Auto's chiptuning, det er simpelthen uhørt det der er sket, sådanne fejl må man ikke lave når man arbejder med den slags!
MEN, hvad jeg ellers kender HH Auto for, så er det fin service og fint udført arbejde i øvrigt, dvs. ting som service og andet har jeg ikke oplevet eller hørt noget skidt om.
Desuden er det nogle super flinke mennesker man møder derude og ingen på stedet har nødvendigvis gjort noget i ond vilje, det er blot ren uvidenhed om hvad firmaet de benytter sig af, laver med den software de piller ved.
19 gennaio 2020
Non scritta su invito