Tørring VVS og Pejsecenter - 300 % avance på fittings
Jeg har for nylig haft Tørring VVS og Pejsecenter til at tilkoble noget gulvvarme i en tilbygning.
Da jeg modtog deres faktura, kunne jeg til min store rædsel konstatere, at deres avancer må almindelige fittings var på op til 300 % i forhold til ex. priserne hos VVS-eksperten.dk med flere.
Som eksempel kan nævnes en Pex-kobling 20 mm. Pris pr. stk. inkl. moms hos Tørring VVS og Pejsecenter 243,75 kr. Pris hos VVS-eksperten for samme produkt 70,75 kr. Og jo, kvaliteten er helt ens ifølge VVS-eksperten, som også leverer til VVS branchen.
Jeg henvendte mig til Tørring VVS og Pejsecenter for at spørge, om ikke der var gået noget galt, men hørte aldrig fra dem. Nu er det ikke sådan, at de horrible avancer kan forklares ved lavere timeløn eller lignende. Der er ganske enkelt tale om en ”alternativ” måde, at drive forretning på. Problematikken har tidligere været berørt bl.a. af DR kontant. Men jeg må i alt fald konstatere, at det ikke har haft nogen effekt. Men nu er mands minde jo også kun 8 dage.
Selvfølgelig skal en virksomhed tjene penge. Men 300% i avance på almindelige fittings, ligger langt over hvad der er rimeligt.
Anbefaling: hvis du vil have dette firma til at lave VVS arbejde for dig, så anskaf selv de nødvendige materialer eller/og aftal en pris på forhånd. Selv når der er tale om enkle opgaver.
20 febbraio 2015
Non scritta su invito