Hold jer væk fra Rome Kings Suite
Alias Rome Kings Suite. Jeg og en veninde havde set dette 'fantastiske' tilbud på Rome Kings Suite og allerede fem måneder før vores ankomst booket - og betalt - vores ophold. Vi betalte 1200 pr. nat, hvilket åbenbart var billigt for dette sted, men vi var enige om, at vi skulle forkæle os selv. Da vi ankommer til stedet, er det svært overhovedet at finde. Vi må gå op ad en stejl trappe med vores kufferter, da der ikke er elevator. Da vi når op til den diminutive reception, bliver vi mødt af en venlig receptionist, der fortæller os en historie fra de varme lande om, at nogle studenterende var rejst hjem med nøglerne og desuden havde raseret værelserne, så de havde booket til os et andet sted. Vi blev så - helt paf - flyttet til et andet hotel. Gammelt og nedslidt hotel. Vi blev indkvarteret i en 'cigaræske' af et værelse - lillebitte. Ved en sammenligning på booking.com er der 300 Euro til forskel på de to hoteller for de fire nætter. Det til trods vil Rome Kings spise os af med 150 Euro - 'fordi de allerede har haft så mange problemer med andre kunder pga. dette'!!!! Hold jer væk fra dette fuskforetagende.






