Ojenklinikken Paa-stroeget Recensioni 

Vi var så glade for at finde et sted, hvor der næsten ingen ventetid var. Vores pige skulle evt bruge briller. Vi var inde hos øjenlægen i ca 3 minutter. På den tid havde han konstateret, at der ikke var brug for andet end en læsebrille fra tiger. Hvis undersøgelsen havde været seriøs, og lægen intet havde fundet, så var jeg mere tilbøjelig til at følge anvisningen. Min pige fik hverken dryppet øjne eller fået testet læsestyrke, hvilket var det oprindelige problem. Magen til dårlig oplevelse skal man da lede længe efter. Man skulle næsten tro, at vi var til besvær hos lægen. Så nu må vi på den igen, finde et nyt sted. Det kan undre os, at sådan et sted kan eksistere.

Ikke slem ventetid eller noget, men undersøgelsen varede knapt 10 minutter, og jeg følte i hvert fald ikke, at jeg blev hørt i min problemstilling.

Jeg blev fortalt af min optiker, at jeg skulle tage til øjenlæge, hvis mine briller ikke fungerede ordentligt, da optikeren ikke kunne gøre mere.

Jeg valgte så at tage til Øjenklinikken på Strøget v/ Bjørn Rose.

Der var OK kort ventetid - knapt over en måned - og der var næsten ingen forsinkelser i venteværelset.

Jeg blev kaldt ind og fortalte så om min problemstilling (jeg bruger briller, men trods brillernes styrke, ser jeg stadig dobbelt - især når jeg kigger længere væk. Jeg har været til adskillige optikere, og får altid den samme styrke ud fra tests.)

Jeg fik nogle grønne/røde linser på, og kiggede i en bog for at tjekke om jeg kunne se figurer. Jeg læste bogstaver fra en tavle. Mine øjne blev kigget på, for at se om noget fysisk er galt.

Efter disse tests fortalte lægen mig:
1. Der var ikke noget galt, som kunne ses i den fysiske undersøgelse (dejligt!)
2. Jeg kunne se ca. 6/8 figurer med linserne - det burde være fint.
3. Der var ikke noget galt med mine øjne, fordi jeg sagtens kunne læse bogstaverne, der stod på tavlen. Denne konklusion forvirrede mig, da jeg netop ikke "sagtens" kunne læse det. Jeg gjorde det meget klart undervejs oplæsningstesten, at jeg ikke kunne se, om bogstaver var det ene eller det andet, og at jeg kun kunne gætte mig frem til det. Der var flere gange, hvor lægen skulle fortælle mig, hvilket bogstav det var, jeg læste.

Jeg spurgte så, hvad det ellers kunne være? Fordi jeg jo ikke kunne se langt væk uden at det blev dobbelt, og de tests jeg fik taget hos en optiker ikke kunne påpege noget. Jeg blev fortalt, at der intet var galt, og hvis mine briller ikke var gode nok, så skulle jeg tage til en optiker. Bum basta.

Jeg prøvede at understrege, at jeg allerede har været til en optiker, at mine briller er forholdsvis nye, og at dette var grunden til, jeg overhovedet var til samtale med lægen.

Jeg blev fortalt, at ingen ville operere på mine øjne, da der ikke var noget galt.

Jeg spurgte så, om det bare er noget jeg skal leve/deale med, eller om der er noget man kan gøre. Jeg bliver fortalt, at der intet er galt. En bog tages frem, som jeg bliver bedt om at læse fra. Sjovt nok bliver bogen sat lige foran næsen på mig, og ja det kunne jeg godt læse (ved at anstrenge mine øjne). Men det var jo ikke det store problem jeg kom med... det problem jeg havde fortalt om, var jo at det er ting, der er længere væk, jeg ikke kan læse ordentligt. Jeg kan sagtens gætte mig frem til, hvad der står fx på undertekster, men det er ikke tydeligt, og det tager mig dobbelt så lang tid at læse ting langt væk, end de fleste folk, der ikke ser dobbelt.

Det handler om livskvalitet og besvær ved at se og læse. Det handler om at kunne se ting længere væk, uden at få hovedpine af det, fordi det ligner en 3D film uden 3D brillerne.

Men det ville Bjørn Rose ikke høre.

Jeg prøvede en sidste gang at spørge, om noget kunne gøres - om jeg selv kunne gøre noget - og blev fortalt, at intet var galt. Så jeg gik.

Jeg vil prøve at tage til en anden specialist, og bliver forhåbentligt mødt med en læge, der gerne vil lytte til min problemstilling, og som gerne vil tage den tid det tager, til grundigt at undersøge, hvad der kunne være galt. Eller som måske bare er villig til at vise mig i retningen mod den hjælp, jeg har brug for.

Jeg ville ikke anbefale Øjenklinikken på Strøget v/ Bjørn Rose. Jeg følte mig ikke lyttet til, jeg følte ikke jeg blev taget seriøst i mit problem, og jeg følte mig i høj grad skubbet ud ad døren, fordi han havde bestemt sig for, at der intet var galt, efter minimal testning.

Hvis du søger en øjenlæge, håber jeg du finder én, der er villig til at lytte til dig og tage hånd om dig, som læger skal.