Kære Signe,
Tak fordi du har taget dig tid til at dele din oplevelse – vi er kede af at høre, at du har haft problemer med din halskæde, og vi har naturligvis forståelse for din frustration.
Hos os er god kundeservice altid i højsædet, og vi bestræber os på at reagere hurtigt og imødekommende, når noget ikke lever op til forventningerne. Derfor sendte vi en ny halskæde, da din første gik i stykker.
Da du henvendte dig igen via vores kontaktformular den 12. september, svarede vi dagen efter for at hjælpe dig videre – men vi har desværre ikke modtaget noget svar fra dig siden. Der er derfor formentlig opstået en misforståelse, idet du i anmeldelsen beskriver det som om, du ikke har hørt fra os.
Hvad angår kvaliteten af smykket, tager vi naturligvis alle henvendelser af denne type meget alvorligt. Vi har solgt mange af netop denne model uden problemer, men undersøger selvfølgelig altid sagen nærmere, hvis der opstår gentagne fejl.
Vi vil meget gerne hjælpe dig videre, så du er velkommen til at besvare vores seneste mail, så vi sammen kan finde den bedste løsning.
De bedste hilsner,
Emilia- Kiehn & Jacobsen