Burger Mania - byens absolut dårligste burger og madoplevelse
Burger Mania - byens absolut dårligste burger og madoplevelse. Det havde været en større smagsoplevelse, at spise på McDonald's.
Vi besøgte Burger Mania i Rosengårdscentret i mandags. Det var den dårligste mad- oplevelse til dato vi har oplevet. Hertil var personalet fuldstændig fraværende og fuldstændig ligeglad med deres gæster – øv øv hvor var det en træls oplevelse. De reklameres ellers med, at deres mad er lavet med kærlighed i så fald må kokken have haft kærestesorg.
Da vi ankom til restauranten var den kun ca. 35% fyldt. Så nedenstående oplevelse skyldes ikke travlhed! De to kvindelige tjenere havde mere travlt med at stå og hyggesnakke og slubre Cola i sig bage disken, end at byde deres gæster velkommen. Vi fandt hurtig selv en plads men måtte flytte os med det samme, da bordet var meget beskidt og klistret. Vi fandt en anden god plads, hvor der var rent og pænt.
Den ene tjener kom hurtigt ned til os med menukortene – dejligt. Imens vi ventede på at skulle vi desværre have lyttet til vores ”mavefornemmelse” og være gået derfra. Der var nemlig en ærgerlig stemning blandt gæsterne i restauranten. Eks. parret bag ved os måtte rykke for deres mad hele to gange førende de langt, langt om længe fik serveret deres mad så de var temmelige sure. Dem ved siden af os, her havde køkkenet glemt at lave maden til den ene person som så måtte sidde og vente pænt alt imens de andre havde fået deres mad. Hertil var der flere der selv måtte rejse sig for at bestille deres mad ved disken, da personalet stod deroppe og tja… hyggesnakkede!
Vi fik meget langt om længe fat i en tjener og fik bestilt. Drikkevarerne blev serveret hurtigt uden problemer. Men der gik meget, meget lang tid førend vi fik vores mad. Og da vi langt om længe fik serveret maden var det en meget stor skuffelse. Jeg har aldrig fået serveret en så uappetitlig og intetsigende burger før. Hertil måtte min kone vente ca. 4-5 minutter ekstra på hendes mad – hvorfor laves ikke færdig til alle ved bordet på en gang – amatøragtigt. Burgerbollen var fuldstændig deform, hertil var den brændt inden i og smagte i den grad af brand bolle. Proportionerne og smagstilpasningen i opbygningen var slet ikke tilstede - burgeren var sammensat helt ude af situationsfornemmelse. Der var eks. hvad der svarede til hel håndfuld – hvad der skulle havde været syltede løg men de var tættere på at være rå. Deres præfabrikerede pomfritter var fuldstændige smagsløse. Da jeg klagede over vores mad stod tjeneren bare og lignede en stor undskyldning – men at begynde at forsvare det dårlige håndværk og sammenklappede burgerbolle det var pinligt – ikke for os men for dig. Ingen undskyldning, ingen beklagelse eller ingen godtgørelse fik vi – intet. Når i har skræmt jeres sidste kunder væk så husk, at det er jeres egen skyldt.
Billeder af den klamme burger kan ses på Tripadvisor
17 ottobre 2022
Non scritta su invito