Ikke særlig behagelig oplevelse
Jeg har været her to gange.
Første gang fik jeg lavet negle, og resultatet var flot. Desværre blev der gået lidt for hårdt til huden omkring neglene, så jeg kom hjem med små huller.
Anden gang fik jeg fjernet neglene og lagt almindelig lak på mine egne negle. Her oplevede jeg igen, at der blev arbejdet for hårdt – der blev filet et lille hul i min lillefinger, hvilket gjorde ret ondt. Der kom ingen undskyldning, selvom det tydeligt gjorde ondt. Under rensningen blev der heller ikke taget hensyn til det ømme område, hvilket sved en del.
Farven blev heller ikke som prøven, og forklaringen var, at det skyldtes min lyse hud.
Efter mit seneste besøg sad jeg tilbage med en rigtig dårlig følelse, og jeg har derfor valgt at aflyse min næste tid. For mig er det vigtigt, at det både er en pæn og behagelig oplevelse at få lavet negle – og det har det desværre ikke været her.








