Etablering af samlebrønd m.m.
På grund af rotter i huset anbefalede Rottefængeren, at jeg skulle etablere en samlebrønd med rottespærre.
Jeg ringede til Nicolai, på en lørdag, og han kom ud og lavede en TV-inspektion få dage efter. Jeg bad ham om at lave et tilbud på: Samlebrønd, sandfangsbrønd og rottespærre, og tilbuddet kom på mail få dage efter.
Jeg bekræftede tilbuddet, og fik en mail tilbage om, at de ville udføre arbejdet i løbet af 2-3 uger, men de fik heldigvis tid tidligere.
De kom og udførte arbejdet, henover et par dage, selvom der var både frost og masser af sne. Efter et par uger blev det tøvejr, og både brønddæksler + de natursten som var belægningen omkring, havde slået sig.
Jeg ringede til Nicolai, og han sagde at de ville komme hurtigt og rette det op. Et par dage efter var det ordnet, og det ser virkelig godt ud, og jeg overvejede faktisk, at spørge om de ville komme og fikse resten af belægningen i området :)
Jeg er meget tilfreds, med både pris og det udførte arbejde, og kan klart anbefale Nicolai og Kloak-sjakket!
PS: Jeg synes at den negative anmeldelse, fra "Rasmus Olsen", er ubrugelig og dybt useriøs. Han kunne i det mindste skrive, hvad problemet er..






