Tak til Vibeke og hele klinikken!
Forleden blev vores lille dreng et halvt år, og det var ikke sket uden den fantastiske hjælp, vi fik hos jer.
Vi kom første gang med meget kort varsel op til ægløsning og med et strå fra en sædbank, Vibeke ikke tidligere havde arbejdet med. Alligevel fik hun hurtigt styr på alt det praktiske, så vi kunne komme i gang. Jeg blev altid mødt med varme, omsorg og professionalisme – også når det betød behandlinger om lørdagen.
Selvom det tog fem forsøg, før jeg blev gravid, følte både min kone og jeg os trygge, set og taget godt hånd om gennem hele forløbet. Den støtte og omsorg gjorde en kæmpe forskel.
Som lesbisk par var vi samtidig utroligt taknemmelige for, at vi kunne få hele behandlingsforløbet gratis. Det betød meget for os og gjorde det muligt at fokusere på det vigtigste – drømmen om at blive en familie.
Vi er faktisk lidt kede af, at vi ikke kan vende tilbage til klinikken, når vi forhåbentlig en dag skal udvide familien, da vi nu er flyttet til en anden region. Havde vi haft muligheden, havde vi uden tvivl valgt jer igen.
Vi kan på det varmeste anbefale klinikken til alle, der drømmer om at stifte familie. Tusind tak for alt – og en særlig tak til Vibeke for hendes store engagement, omsorg og dedikation.








