Simpelthen fortræffeligt, og ingen gik sultne fra bordet
Jeg mener, at når noget er værd at gøre, så er det værd at gøre godt – det håber jeg, at denne anmeldelse kommer til at reflektere. Efter at have brugt Jeanette to gange på en enkelt weekend i forbindelse med en dobbelt fødselsdag over fire dage, kan jeg bekræfte, at hun har præcis samme tilgang til sin madlavning.
Det var simpelthen fortræffeligt. Selvom vi fik mad to dage i træk, formåede Jeanette at variere menuen (bl.a. med fantastisk sous vide-stegt kalvefilét, unghane og lækre salater), så det føltes friskt og spændende begge dage. Maden var utrolig let at gå til, smagfuldt anrettet og råvarerne var i top. Jeanette er utrolig behagelig at samarbejde med, og hendes passion for maden skinner tydeligt igennem.
Det kan kun varmt anbefales!
Vi fik mad fra Jeanette to dage... at vi så rent faktisk havde mad nok til fire dage, skal hun bestemt ikke klandres for! Der var i hvert fald ingen, der gik sultne fra bordet.








