Snyd! Vær opmærksom på disse mennesker.
Advarsel til andre kunder
Jeg vil gerne dele min oplevelse, så andre kan være opmærksomme.
Jeg indgik i oktober 2025 en aftale med virksomheden Krokodille ApS (CVR nr. 42899623) om opførelse af et sommerhus. Kort tid efter gik selskabet konkurs (oktober 2025).
I forbindelse med projektet betalte jeg i alt ca. 350.000 kr. til JH Nielsen. Efter min oplevelse blev der kun udført meget begrænset arbejde på projektet, og det arbejde der blev udført fremstod efter min og dem der skulle fjerne det (Byens Beton og NyDahl) vurdering af ringe kvalitet. Samtidig modtog jeg løbende oplysninger om, at arbejdet var i gang og gjorde fremgang.
Efter konkursen og disse forhold stoppede jeg samarbejdet med JH Nielsen og de selskaber, jeg forstod var tilknyttet ham.
Efterfølgende er jeg blevet opmærksom på et nyt selskab, hvor telefonnummer og adresse fremstår identiske med kontaktoplysningerne fra det tidligere selskab. Jeg har desuden modtaget en faktura fra dette nye selskab i relation til mit projekt.
På virksomhedens hjemmeside fremgår det nu, at der skulle være tale om et amerikansk firma, men kontaktoplysningerne ligner dem fra det tidligere danske selskab. Samtidig har JH Nielsen tidligere oplyst til mig, at et nyt selskab skulle stå for at bygge huse på Sjælland, hvilket efter min opfattelse ikke stemmer overens med oplysningerne på hjemmesiden.
Sagen er politianmeldt, og der er igangsat en undersøgelse.
Jeg vil derfor anbefale andre kunder at undersøge forholdene grundigt og være opmærksomme, før der indgås aftaler eller foretages betalinger.







