Garantireparation og dårlig service
Min 1 år og 9 måneder "gamle" bauknecht vaskemaskine er i uorden. Jeg kontakter punkt1, hvor den er købt og bliver dagen efter ringet op af DKHvidevareservice. Jeg forklarer min observation, men bliver blanket af en uforstående person i røret. Jeg forklarer at den flytter sig under centrifugering og at tromlen virker som den ikke bliver dæmpet i sine bevægelser. Personen svarer mig imod og siger at benene den står på er knækket (hvilket jeg kan se de ikke er).
Jeg får en aftale med reparatøren og han kommer som aftalt. Han skifter benene til nogle skridsikre, og kører igen. Dette hjælper langt fra på problemet, som nu resulterer i at hele mit skab står og banker op ad væggen.
Jeg forsøger derefter i 2 dage at ringe til DKHvidevareservice for at reklamere, men det ender med at punkt1 må lave et opkald før de tager telefonen. Her får jeg en ny aftale, hvor jeg heldigvis denne gang er hjemme.
Reparatøren kommer og går i gang med maskinen, han har valgt at skifte en rem, da han jo erkender at maskinen ryster unormalt. Dette afhjælper imidlertid ikke problemet, men han spiser mig af med en forklaring på at det er "law of physics" at den skal ryste sådan. Ikke alene kan han ikke finde ud af hvad der er galt, han kryber uden om og nu står jeg med en vaskemaskine som whirlpool / bauknecht slet ikke vil kendes ved.
Nu er deres system færdig med mig og jeg kan bare se på at mit bryggersinventar kan blive splittet ad mens de er p***** lige glade.
Så advarslen her fra lyder. Undgå bauknecht / whirlpool, det er kun DKHvidevareservice der må lave garantireparationer, og de besidder tilsyneladende ikke evnerne!!
Mvh Kenneth
14 aprile 2015
Non scritta su invito