Hej Toni
Vi skal beklage de gener det måtte have givet, at vores bil står i tomgang. Iflg. vores GPS tracker kan vi se, at bilen har opholdt sig på Bentzonsvej fra kl. 7:19 til 12:00. I det tidsrum har vi udført reparationer af huller mm for Frederiksberg Forsyning. Lastbilen har en varmekasse i hvilken den varme asfalt befinder sig. For at asfalten kan holde sig varm og flydende, bliver motoren nødt til at køre. Alternativet er, at vi skal frem og tilbage til asfaltværket i Glostrup mange gange om dagen for at hente ny frisk varm asfalt, hvilket vil betyde endnu større CO2 udslip end den måde vi arbejder på nu. Alle vores lastbiler er desuden udstyret med korrekt lovmæssig partikelfilter.
Det er desværre ikke muligt at uploade et billede af den omtalte lastbil, men den er udstyret med to kasser på ladet. Kassen nærmest rampen er en kasse til affald som du rigtig nok så, at fejemaskinen læssede det fræste asfalt op i. Mellem affaldskassen og førerhuset står asfaltvarmekassen med plads til to slags flydende asfalt. Det er denne kasse der har brug for at motoren kører for at holde asfalten flydende og i rette temperatur. Når vi arbejder for forsyningen, fræser vi det gamle asfalt af og lægger nyt med det samme. Derfor har vi brug for kassen med den varme asfalt. Hvis man oplever gener som du oplevede denne dag, i så lang tid, så ville det have været en god ide at gå ned og snakke med folkene og spurgt dem hvorfor bilen gik i tomgang. De havde så kunnet fortælle og vise dig hvorfor. Det havde måske hjulpet lidt på irritationen hvis du havde fået en forklaring.
Vi er selvfølgelig kede af, at det har virket generende for omgivelserne, men vi bestræber os altid på at udføre arbejdet hurtigst muligt uden at gå på kompromis med kvaliteten. Vi er selvfølgelig også kede af en bedømmelse på 1 stjerne som reelt set ikke siger noget om kvaliteten på vores arbejde, men som i det store hele trækker vores samlede bedømmelse ned.
Toni, som tidligere forklaret, så kan vi IKKE slukke for motoren da det er den der holder asfaltvarmekassen og asfalten deri varm så den kan bruges.