Plat og svindel med udlejning.
Plat og svindel med udlejning og udtjente køretøjer.
Vi har haft lejet en Peugeot 107 fra 2012 af Jan Pedersen der er pensioneret taxachauffør fra Hornbæk, da vores egen bil skulle på værksted.
Udlejer opkøber udtjente biler fra Oscar Biludlejning, som burde være skrottet.
Vi lejer bilen fra lørdag den 14/3 og 20 dage frem og betaler 2.100 kr. kontant forud.
Ingen kvittering og ingen lejekontrakt, som han lover at eftersende på mail.
Allerede fra dag ét har den startproblemer og raslen i motoren, hvor udlejer bortforklarer det med et dårligt batteri og en udstødning, der skal strammes.
Den 17/3 går bilen simpelthen død og vil ikke køre længere.
Udlejer kommer og henter bilen, og påstår efterfølgende, at vi har fejltanket med diesel i stedet for benzin.
Denne påstand bliver gjort til skamme, da Shell bekræfter, at vi har tanket korrekt blyfri 95 - hvilket de også siger til udlejer af bilen, der er med hos Shell.
Trods det, så fastholder udlejer sin påstand om en fejltankning og tilbageholder den forudbetalte leje på 2.100 kr. og sender samtidig en opkrævning for "rens af motor" m.m. på 2.500 kr. og truer med inkasso, hvis vi ikke betaler.
Hvad sandhenden er, at udlejer har lejet os en på forhånd defekt bil, og nu prøver at tørre en værkstedsregning af på os som lejer.
Sagen er meldt til FDM, hvor deres juridiske afdeling tager over herfra.








