Smertefuld behandling og Billy lytter ikke til sine patienter
Jeg har været hos akupunktør Billy Huang seks gange over en periode på seks uger i september og oktober i 2025.
Ved hver behandling startede han med at stikke fire tykke nåle rigtig dybt ind i min hals. Det er slet ikke de tynde nåle som han bruger i ryggen og maven, men nogle helt andre tykkere nål, som han bruger til kortvarige (op til et minut) dybe stik. Jeg oplevede hver gang stærke smerter og skreg fordi hele kroppen reagerer af smerte, men han fortsatte med at trykke dybere og dreje nålene til både venstre og højre.
Jeg har flere gange, på grund af smerte, forsøgt at fjerne hans hånd under behandlingen. Flere gange har han sagt, at jeg ikke måtte røre hans hånd, fordi det var ”farligt”, Jeg følte mig overset, og det var som om, han slet ikke forstod, at han for længst havde overskredet min smertetærskel.
Jeg gentog flere gange under de efterfølgende behandlinger, at jeg ikke ønskede nåle i halsen, men han sagde, at det var nødvendigt, ellers ville behandlingen ikke virke.
Siden den første behandling den 8. september har jeg haft smerter og ubehag dybt inde i venstre side af halsen, hvor han stak mig med en af nålene den første gang.
Billy genbruger de samme nåle til de fire stik i halsen, mens han anvender nye nåle til hvert stik i mave og ryg. Da jeg spurgte, om han ikke burde bruge en ny nål til hvert stik i halsen, svarede han, at ”det ikke var nødvendigt”.
Når jeg forsøgte at spørge ham, hvorfor det var nødvendigt med nåle i halsen, eller hvad formålet med behandlingen var, sagde han, at det var fordi jeg havde piskesmæld. Jeg har ikke piskesmæld, og jeg finder det mærkeligt, at han sagde det – især fordi jeg har hørt ham sige det samme til andre patienter flere gange.
Der er altid flere patienter i behandling samtidig i det samme rum, så man kan høre hvad der bliver sagt. Jeg har ofte hørt andre patienter laver meget høje lyde af smerte, hvilket var meget ubehageligt – især fordi jeg selv ved, hvor ondt det kan gøre, når han stikker så dybt.
Til sidst vil jeg nævne, at han ikke er i stand til at lytte ordentligt til sine patienter og deres oplysninger om symptomer. Han lytter kun et par sekunder, før han begynder behandlingen. Det står i skarp kontrast til min oplevelse hos en anden akupunktør, som brugte en hel time på journalføring. Det gør, at man ikke får snakket ordentligt sammen og derfor har han jo ingen chance for at forstå hvad problemerne er.
Billy burde være opmærksom på sine kunder og høre hvordan de har det mens de får behandling.
13 agosto 2025
Non scritta su invito