PROFILO - Andreas Strandfelt

Recensioni (41)

Billigespil

Okay, men modtager PS4 med forsinkelse

BilligeSpil har ofte gode priser og fin service.

Jeg er ærgerlig over, at min PlayStation4 er nogle dage forsinket, på trods af at jeg bestilte 3½ uge før, men når man ser på andre forhandlere, er jeg vist bare heldig med at få en inden for en uge fra release.

Jobindex

Fik drømmestudiejobbet

Jeg fik et drømmestudiejob hos KMD gennem Jobindex, og Jobindex ønskede oven i købet tillykke med jobbet, ved at sende 2 biografbilletter!

Sikkenemt

Tilfreds kunde

Købte en mus tirsdag aften og kunne afhente den i min nærmeste GLS Pakkeshop fra torsdag morgen. Tilfredsstillende - og rart med gratis fragt!

Av-Cables.dk

Billigt og hurtigt

Jeg har handlet ved AV-Cables et par gange og har hver gang været tilfreds med pris og betjening.

Zalando

Godt tilfreds

Jeg har købt sko og indlæg fra Zalando og er meget tilfreds. Gratis fragt + retur er en god service, når man køber sko på nettet.

giovedì 3 ottobre 2013

Risposta da zalando.dk

Kære Andreas

Tak for din positive anmeldelse.

Det glæder os, at du har været tilfreds med vores service, både i løbet af bestillingen og ved returnering.

Vi glæder os til, at give dig mange gode oplevelser på Zalando.dk i fremtiden.

Mvh
Team Zalando

Hungry.dk

Godt

Dejligt med bonuskortet. En ordning, der især har manglet hos konkurrenter som Just-Eat.

Hungry.dk var også behjælpelige, da en restaurant udleverede forkert pizza. De aftalte med ejeren, at jeg fik rabat på næste ordre.

A S-c

Godt arbejde

ASC gør et godt arbejde for AaB-fans. Busturene er billige og de hurtigste har mulighed for at få entrebillet på udebanekampe til 50 kr. på hver tur.

UPS

Fin service

Det er ganske vist ærgerligt, at man hos UPS skal være hjemme hele dagen mellem 9 og 16 for at modtage sin pakke, men jeg oplevede en flink chauffør, der ringede til mig i det, jeg var på vej hjem fra universitetet. Han tilbød, at jeg kunne fange ham senere på hans rute i Aalborg og modtage pakken der, nu, hvor jeg ikke var hjemme, da han kom forbi.

Proshop

Sløv service på reparationer

Jeg har længe anbefalet ProShop til venner og familie pga. priserne, men det er slut nu, da jeg fik fornøjelsen af at blive trukket gennem deres reparationssystem.

Min ASUS bærbar begyndte efter et år at flimre på skærmen. Jeg sendte den ind til reparation i midten af juli i håb om, at jeg kunne have den tilbage inden semesterstart på universitetet til september. Omkring en måned efter modtog jeg bærbaren tilbage med beskeden om, at der ikke var fundet nogle fejl på skærmen trods tests. De eneste tests, jeg kunne se dokumenteret var dog tests på harddisk, grafikkort og processor, ikke selve skærmen.
Desuden stod der, at Windows var blevet geninstalleret, samt at man havde skiftet det trådløse netværkskort. Dette undrede mig meget, da det trådløse netværkskort INTET fejlede, det var bare slukket med FN-knappen på tastaturet.
Så for at summere, havde min bærbar været væk i 3 uger, som man havde brugt på at skifte netværkskort og geninstallere Windows - og ingen af delene fejlede noget. Pænt uskarpt af servicecentret.

Nå, ikke overraskende eksisterede problemet stadig, så jeg sendte bærbaren ind til reparation og forsøgte at få udleveret en lånebærbar, da jeg nu var klar over, at reparationstiden ville gå ind over semesterstarten på universitetet. Jeg fik dog blandede beskeder om, at det var ikke noget, man tilbød, mens en anden sagde, at der bare ikke var nogle hjemme på lager lige nu, og at man var nødt til at følge nogle bestemte procedurer ved sager. Ærgerligt med procedurer, der giver dårlig service.

Der går igen en måned, hvorefter jeg modtager en mail om, at min bærbar ikke kunne fixes og at jeg ville få pengene igen. At man erkender, at man ikke er gode nok, er det, der giver den ene stjerne her. Resten gives for inkompetent service, der begge gange tog lige omkring de 3-4 uger, som der normalt beskrives som rimelig tid. Men der er jo ingen der siger, at det ikke må tage kortere tid at løse problemet for kunden.

Jeg har nu brugt pengene, som jeg fik tilbage, hos en anden butik.

mercoledì 2 ottobre 2013

Risposta da Proshop ApS

Hej Andreas.
Tak for din henvendelsen.
Jeg er ked af sagens forløb og den lange behandlingstid på værkstedet, sagen er afsluttet med at vi har valgt at give dig den fulde købssum tilbage for din computer, på trods af at den er over 12 måneder gammel.
Jeg er ked af at du ikke havde lyst til at handle med os igen, men håber at vi kan byde dig velkommen tilbage som kunde på et senere tidspunkt.

Mvh
Søren
Proshop.dk

Danmarks

Håbløst

Dårlig service, ringe hjemmeside, manglende serverrettigheder og elendige priser. Fraråder folk at lade deres webhotel ligge her.

Proshave.dk

Meget tilfreds

Alt gik, som det skulle. Havde håbet på afsendelse samme dag, som jeg bestilte (bestilte kl. 14.54), men det tog lige en dag før pakken blev afsendt. Derfor de 4 stjerner.

Aabinside

Let og hurtigt

Købte en AaB-trøje, der blev leveret efter én dag og oveni fik jeg 180 dages gratis adgang til AaBInsides artikler. Kan klart anbefales! :-)

Fodboldexperten.dk

Billigt, dog lidt forsinket julegave

Det var lige på et hængende hår, at jeg fik min pakke fra Fodboldexperten inden juleaften. Pakken blev bestilt mandag d. 17. december og blev leveret i Døgnposten d. 22., selvom levering stod til 1-3 hverdage. Det var nok til at give mig sved på panden, men heldigvis ikke for sent til, at jeg nåede at få den med til jul. :-)

SmartGuy.dk

Overholder leveringstid og mulighed for gratis GLS levering

Hurtig og gratis levering med GLS. Lækkert, at man kan vælge det alternativ frem for Post Danmark. Er dog ret træt af deres nyhedsbrev, som de udsender alt for ofte til min smag. Har derfor afmeldt det.

Dealextreme

Sjov side med masser af nyttige og unyttige ting

Jeg har købt mange forskellige ting herinde, herunder USB-gadgets, headsets, smartphone covers, køkkenure og alt muligt andet. Det er ikke altid topkvalitet, men det må man leve med, når prisen er så lav. Alt i alt anbefalelsesværdig.

Stofa

Lidt godt - en del skidt

Jeg er nyligt flyttet i lejlighed, og i den forbindelse blev jeg meldt til Stofa af min udlejer.

Jeg modtog dog aldrig noget velkomstbrev eller lignende fra Stofa, hvilket jeg finder lidt underligt.

Jeg kontaktede efterfølgende Stofa pr. telefon for at bestille internet. Efter at havde siddet i kø i 100 år, kom jeg endelig igennem og fik bestilt det internet, jeg ønskede.
Forsendelsen af udstyret til mit internet tog dog over en uge. Det synes jeg er ufatteligt langsomt. At man ikke kan have dag-til-dag afsendelse eller i det mindste bare nogle få dage, kan jeg ikke forstå. Det fungerer ved internetbutikker, så burde Stofa også kunne gøre det.

På TV-siden kører jeg i øjeblikket på et intro-tilbud, hvor man får den store pakke i en måned, men kun skal betale for den måned til den samme pris, som den pakke, man så vælger efterfølgende.
Ovenstående var dog noget, jeg selv måtte finde ud af, da jeg kontaktede Stofa og spurgte, hvordan det kunne være, jeg var tilmeldt den store pakke uden at have bedt om det.

Derudover er Zapto totalt uigennemskueligt. At kalde det "frit valg", når man skal vælge mindst 4 kanaler + kabel tv-pakke, og flere kanaler ikke kan vælges, er nok den største overdrivelse, jeg længe har set.

Informationsniveauet, ventetiden på kundeservice og den langsomme levering af bredbåndsudstyr er under al kritik. Det er heldigt, at deres kundeservice er høflig, ellers var vi nede på én stjerne.

Spotify

Umuligt at afmelde

Jeg var glad for Spotify mens jeg brugte det, men da jeg ville afmelde min subscription var der ballade. For det første skal man gennem et utal af spørgsmpl om, hvorfor man vil forlade Spotify, og da jeg så endelig ville afmelde, er der en fejl i systemet:

For at afmelde sit abonnement skal man indtaste sit Spotify password, inden man trykker cancel. Da jeg logger ind på Spotify med min Facebook indtaster jeg mit password til Facebook og trykker Cancel subscription. Den fortæller mig herefter, at det er et forkert password, hvilket ikke kan passe, da det er det password, jeg logger ind med på både Facebook og i selve Spotify-programmet.

Jeg prøver at trykke på "Nulstil password", hvorefter jeg skal indtaste mit brugernavn eller emailadresse. Jeg indtaster den emailadresse, som er mit Facebook-login, hvorefter jeg får at vide, at jeg ikke kan nulstille mit password til Spotify, da det er mit Facebook-password. Altså har jeg INGEN mulighed for at afmelde mit Spotify abonnement.

Jeg er stadig ikke kommet ud, og venter nu på svar fra supporten.

Lars Kiesbye Bendixene Michael Rygaard ritiene questo recensione utile

CJS CD Keys

Cheap, but do not keep their promises

I ordered Football Manager 2012 8 days before release. All the time, CJS CD Keys told that Football Manager 2012 keys would be sent out on 19 October, but now as of 21 October 17:15, no key have been received yet... Official release of the game was 17 hours ago.

avXperten.dk

Kanon udvalg, billige priser og hurtig levering

Skulle bruge 5 forskellige converteer/adaptere og ledninger, og de havde det hele på lager. Ordren blev afsendt næste hverdag efter bestilling.
Dette er ikke sidste gang, jeg handler ved avXperten.dk.

Aabsport

God handel

Modtog min FIFA 12 AaB Club Edition 2 hverdage efter bestilling.
Det eneste ærgerlige er, at man ikke kan benytte sig at AaB Support Club-rabatten på AaB-webshoppen.

Dansk Metal

Håbløs A-kasse, men god faglig afdeling i Aalborg

Jeg har været medlem af Dansk Metal i omkring et år, hovedsageligt mens jeg har studeret på SU, men har haft korte perioder mellem uddannelse, hvor jeg har modtaget dagpenge. I de korte perioder nåede jeg at blive voldsomt træt af A-kassen. Både den digitale a-kasse, hvor man indsender dagpengekort online, og den lokale afdeling i Aalborg, hvor jeg flere gange er blevet vejledt forkert i systemet.

Den faglige afdeling hjælper mig med at køre en sag mod en tidligere arbejdsgiver, der skylder løn, og den gør et godt stykke arbejde, selvom det har taget sin tid.

IDA

Er tilfreds som studerende

Jeg har været studiemedlem af IDA i et år, og er meget tilfreds. Især de billige forsikringer og abonnementet på Ingeniøren er jeg glad for.

GLAMBOX.dk

Nåede ikke at få min pakke, før jeg tog på ferie

Firmaet ligger i Sverige, hvilket betyder, at man skal påregne ekstra leveringstid. Det var jeg ikke opmærksom på, da jeg bestilte.

Havde de sendt pakken på samme dag, som jeg bestilte den, havde jeg modtaget den inden min afrejse.

Ellers en okay side.

Update med svar til Glambox.dk (13. juli 2011 kl. 18.26):
Pakken kom ikke i dag. Nu må jeg bare håbe, at posthuset holder på pakken, indtil jeg når tilbage.

Det eneste, der ærgrer mig er bare, at jeg ikke opdagede, at lageret lå i Sverige, før jeg bestilte, samt at 15.17 er for sent at bestille til afsendelse samme dag.

De to ting, er det, der havde givet det to sidste stjerner. Ellers er jeg jo ganske tilfreds. :-)

mercoledì 13 luglio 2011

Risposta da GLAMBOX ApS

Hej Andreas

Og tak for din anmeldelse.

GLAMBOX.dk ejes af GLAMBOX ApS - et dansk firma, med beliggenhed på Frederiksberg og danske medarbejdere. Vi sælger udelukkende til danske forbrugere og beskæftiger os generelt udelukkende med Danmark. Vi benytter Post Danmark til alle vores forsendelser.

Men det er helt korrekt, at vores lagerfaciliteter ligger ovre på den anden side af sundet. Det har vi valgt af økonomiske årsager.

Og det lægger vi bestemt ikke skul på.

Du kan læse mere om GLAMBOX.dk her:

http://www.glambox.dk/info/Om-Glambox

Alle ordrer, der afgives inden kl. 14.00 afsendes samme dag og vores normale leveringstid er 2-4 hverdage som beskrevet på forsiden af GLAMBOX.dk. Er en vare mod forventning udsolgt kontaktes kunden med mulighed for at få en gratis dellevering, at vente med hele ordren eller at afbestille.

Jeg kan se at din anmeldese ikke er verificeret af Trustpilot, men jeg har alligevel fundet dig i vores system.'

Du bestilte den 11/7 kl 15.17.
Da ovenstående var efter 14.00 sendte vi din forsendelse 12/7.

Du modtager din pakke i dag eller i morgen - hvis altså Post Danmark gør deres arbejde :-)

Så alt i alt har vi gjort præcist hvad vi lovede i dennne sag og vi håber, at dette kan få dig til at overveje din anmeldelse og at vi kan byde dig velkommen som kunde en anden gang.

De bedste hilsner

GLAMBOX.dk

ShopSport.dk

Rigtig god oplevelse

Bestilte et par sko fra ShopSport og oplevede en god service. Skoene blev leveret med GLS Pakkeshop, og jeg fik tracking nummer, da jeg bad om det i en mail. Da trackingnummeret ikke virkede og min pakke ikke var leveret en dag efter afsendelse, var de meget hurtigt til at ringe til mig, efter de havde tjekket op på pakken ved at snakke med GLS. Pakken blev leveret samme dag som opkaldet.

Virkelig god service, der viste, at de er meget vågne.

Postdanmark

Serviceforringelser og højere pris

Jeg er træt af Post Danmarks serviceforringelser, kombineret med dyrere priser.

Ringklokken bruger de ikke ved levering (og ja, den virker. Har testet igen og igen), damen i postskranken er skidesur og næsvis, og posthuset er blevet flyttet ind i den lokale SuperBrugsen, hvor man står i vejen for kioskerne og folk, der kommer ud fra kasselinjerne.

Har jeg mulighed for det, vælger jeg altid at få fragtet min post med andre firmaer end Post Danmark.

Den eneste ros, jeg har, er at pakkeposten nogle gange er flink at lægge pakken bag en plante på vores trappetrin. Dette redder dem lige to stjerner.

Danlet

Min værste oplevelse med internethandel nogensinde

Danlet.dk er det værste bekendtskab, jeg nogensinde har haft på internettet.
Hændelsesforløbet og behandlingen var totalt uacceptabel. Det er mig en gåde, hvordan de kan have e-mærket.
Jeg nåede f.eks. at blive kaldt psykisk syg af firmaet i en telefonsamtale.
Deres hjemmeside er i øvrigt fuld af mangler, fejl og uoversatte tekststykker. Desuden kræves det, at man har en bruger på siden, for at man kan se status for sin ordre.

Det hele begyndte, da jeg bestilte en HTC Desire HD d. 20. december 2010. Jeg fik kort tid efter et opkald fra kundeservice om, at betalingen ikke var gået igennem. Jeg svarede, at de bare kunne annullere ordren, og at jeg så ville prøve igen. Denne gang gik ordren igennem.

Jeg modtog mobiltelefonen dagen efter, men så til min store fortrydelse, at telefonen var parallelimporteret fra Tyskland og var brandet til T-Mobile, hvorfor startskærmen havde T-Mobile logo og der var T-Mobile programmer installeret, som ikke kunne fjernes. Dette stod der INTET om på hjemmesiden, da jeg bestilte telefonen.
Jeg kontakter Danlet, der efter lidt overtalelse accepterer at tage mobilen tilbage. Dette er selvfølgelig min ret jvf. returretten. Mobilen afsendes med GLS og Danlet bekræfter, at de har fået den, og at den er i ordentlig stand, så jeg kan få mine penge tilbage.
Jeg får dog at vide, at jeg først kan få ført mine penge tilbage ca. 14 dage senere, da økonomiafdelingen har juleferie, og ejeren ikke selv vil/kan gøre det.
Dette irriterer mig en del, da de ca. 4000 kr, som mobilen kostede, er en del penge at have ude at "flyve".
Jeg bliver frustreret og skriver en negativ anmeldelse af Danlet på Trustpilot.

I løbet af de to uger opdager jeg så, at den første ordre, som jo blev annulleret, stadig har reserveret pengene på min konto. Altså er mit beløb til rådighed på min bankkonto ca. 8000 kr. under, hvad det burde være (4000 kr., der mangler at blive returneret + 4000 kr., der er reserveret).

Jeg kontakter igen Danlet for at få at få dem til at fjerne reservationen. Ejeren har dog set sig sur på mig, idet han har set min anmeldelse af hans firma. I stedet for at prøve at gøre det godt igen, vælger han at skrue bissen på. Han fortæller mig, at han nu ikke har tænkt sig at lade økonomiafdelingen føre pengene tilbage, før telefonen gennemgår et servicetjek på et værksted, for at se, om jeg har påført den nogen skade eller ændringer (hvilket jeg selvfølgelig ikke har, i det døgn, jeg havde mobilen). Jeg bliver i øvrigt svinet til, kaldt psykisk syg og får masser historier om, at han synes, han har ydet en god service, og han begynder at fable om, at hvis jeg havde bestilt ved en tyrker, havde jeg fået meget dårligere service. Totalt irrelevant.
Han påstår i øvrigt, at jeg ikke kan finde telefonen til samme pris andre steder, uden den er parallelimporteret. Dette passer dog ikke. Jeg bestilte senere hen telefonen hos BiBoB, kun 75 kr. dyrere, for en dansk model.

For at få sagen ud af verden foreslår jeg, at hvis de klarer overførslen efter de to uger, som først lovet, ændrer jeg min anmeldelse på Trustpilot til 5 stjerner. Dette går han med til. Jeg får pengene tilbage og reservationen fjernet d. 4. januar, hvorefter jeg skynder mig ind og fjerner min anmeldelse på Trustpilot. Nu, to måneder efter, har jeg valgt at skrive, hvad der virkeligt skete.

Kort opsummeret: Holder jer fra Danlet.dk. Det findes ikke meget værre.

Mike Jensen, gnazz, Thomas F, Nguyet , Chris, Emil, Michael Christiansen, Jesper Dahlsgaard, olev, Yassin Khedrie Hans Paulin ritiene questo recensione utile

Bibob.dk

Jeg har kun godt at sige om BiBoB

Jeg havde mit mobilabonnement hos BiBoB i et par år, før jeg flyttede til Telmore, da det var billigere til mit forbrug.

Men ser man på den tid, jeg brugte BiBoB, har jeg været meget tilfreds. Der var ingen problemer med noget som helst.

Jeg har også købt en mobiltelefon (HTC Desire HD) gennem BiBoB.
Telefonen kom hurtigt med posten, var billigere end andre steder.
Da den gik i stykker blev den sendt til reparation hos Telenor, som ejer BiBoB. Her gik der blot en uge, før jeg fik den tilbage igen - og reparationerne virkede. Super hurtig service.

Så jeg kan både anbefale BiBoB som teleselskab og mobilforhandler.

Surftown.dk

Kan ikke anbefales

Alt for meget nedetid, især på MySQL.

Grafen over serverstatus på deres hjemmeside passer ikke. Har flere gange konstateret, at min database-server var nede, uden at Surftown's server status har opdaget det.
Kun ved meget lange nedbrud når server status at opdage og logge det, således at grafen kan vise korrekt værdi.

Til tider er der også voldsomt lange svartider.

Jeg kan IKKE anbefale Surftown.

Grooveshark

Jeg bruger aldrig mp3 længere

Grooveshark har erstattet mp3-filer og Winamp for mit vedkommende.
Hurtige servere og god lydkvalitet.

Virker genialt og kan endda fås til android.

Danske Bank

Tilfreds

Jeg har været kunde i Danske Bank i al min tid og har ingen dårlige oplevelser haft. Gode services, der fungerer.

Der skal lyde stor ros for deres mobilbank til Android.

UnoEuro Webhosting

Fantastisk

God support, godt kontrolpanel og billige priser. Jeg har endnu intet skidt at sige om UnoEuro

Emil Stahl Pedersen, Thomas Bolandere Anders Fogh Eriksen ritiene questo recensione utile

ezzence.dk

Gratis fragt gennem rabatkode

Rabatkode i nyhedsbrev gav gratis fragt. Desuden var Ezzence det billigste sted at købe ID Extreme Titanium, så det var bare perfekt!

Unisport.dk

Bare rigtig godt

Har aldrig haft problemer med køb hos Unisport. Alt er leveret i pæn indpakning og til tiden.

Just-Eat.dk Aps

Fungerer rigtigt godt

Har ikke rigtigt noget skidt at sige om Just-Eat. Ingen problemer der. :)

Et forslag til forbedring er dog en Android-app.

GLS Denmark

Meget tilfreds!

De gange jeg har skulle sende og modtage pakker med GLS har der ikke været de mindste problemer.

Pakkeshop fungerer perfekt og er både billigere og hurtigere end Post Danmark. Selv i juletiden havde de dag-til-dag levering, mens Post Danmark var en uge om at levere en pakke i samme tid.

I øvrigt lækkert med track & trace inkluderet i prisen.

Matas Webshop / www.matas.dk

Anullerede ordre, men alligevel kom den og pengene blev trukket

Jeg bestilte nogle varer over telefon. En uge efter dukkede de op alligevel.
Og nu skal jeg til at betale porto, for at få sendt den retur!

Desuden er info på hjemmesiden ret mangelfund og fragt er dyr.

TELMORE

Dobbeltgebyr ved flytning og køb af mobil

Synes, at det er lige i overkanten med et 100 kr. gebyr på flytning af nummer, når der også kommer yderligere 150 kr. i ekspeditionsgebyr for bestilling af ny mobil med tilskud. Det kan nemlig ikke betale sig for mig at købe mobilen hos dem så alligevel.
Ret træls at opdage det, efter man har flyttet til dem og betalt de første 100 kr.

Snakkede med kundeservice, der begrundede ekspeditionsgebyret med fragt, men de tager ikke fragt for mobiler uden abonnement, så den holder ikke.

Jeg skifter til M1 nu, efter at have været kunde i blot én måned.

Peter Mühlmann ritiene questo recensione utile

Menscare

Fint, men med plads til forbedring.

Stort udvalg og fint med gratis prøver, men synes det er en smule dyrt - trods rabatkoder.
Et minus er desuden, at telefonen ikke blevet taget, de gange, jeg har forsøgt at ringe, for at få info om min ordre.
Update:
Blev så ringet op et par timer efter mit første opkald og fik info.

Synes også, det kan gå lidt trægt med afsendelse af varer. Selvom man placerer ordren om morgenen eller aftenen før, er det ikke sikkert, at den når at blive afsendt med posten samme dag. Der kunne de godt oppe sig.

Aabsportfashion

Fin shop

Gennemsnitslig webshop, med de nødvendige features.
Mulighed for trøjenavn og nummer på ryggen, når man skriver i kommentarfeltet ved bestilling. Ganske udmærket.
Leveringstid kort og med Post Danmark.

Bikebuster

Fik det jeg bestilte dagen efter

Fik en saddeltaste til cyklen til 29 kr. som var sat ned fra 129 kr.
Desværre var fragten en smule dyr, ca. 75 kr.

Siden har desuden en ret sjov Tour de France-konkurrence kørende.

PROFILO - Andreas Strandfelt

Immagine profilo di Andreas Strandfelt
Andreas Strandfelt
Recensore
Maschio, 1991
Aalborg, Danimarca

info utente