PROFILO - Rikke

Recensioni (23)

Fullrate A/S

Ganske fint til prisen.

Fullrate er yderst fokuserede på deres kunders signal, både til tv og internet.
Det er SU-venlige priser på en pakkeløsning til internet og tv. :-)
Hvis man ringer til Fullrate kan man være uheldig, at vente længe, hvilket jeg desværre har været "offer" for et par gange, dog er den medarbejder i den anden ende yderst hjælpsom.
Vi har haft problemer med signalet, og har i den forbindelse modtaget ny router og ny tv-boks, uden merberegning. Det er super god service!

Londonbilletter

Nemt og hurtigt

Vi bestilte Oyster Cards med £ 20 på og fik dem dagen efter, da vi skulle afsted få dage senere. Det er virkelig god service.

Vi ville også have bestilt til Gatwick Ekspressen og en togbillet fra Liverpool St. Station til Stansted, men det kunne ikke betale sig, så der ville råde folk til, at bestille disse billetter på de engelske sider.

Easyjet

Nemt, hurtigt og billigt

København -> London Gatwick og London Stansted -> København var super nemt, indtjekning på nettet er super nemt og man slipper for lange køer i lufthavnen, baggage drop er nemt og generelt er det overskueligt. Det er tydeligt, hvad tingene koster, såsom sædevalg, baggage m.v. så der kan jeg ikke brokke mig. Det er helt sikkert et flyselskab jeg vil vælge igen.

Cykelbanditten

Har da en cykel, meeeen..

Jeg købte i sommers en Taarnby Bessie på cykelbandittens hjemmeside. Jeg bliver ringet op af A fra cykelbanditten der fortæller, at den valgte farve og størrelse desværre ikke er hjemme, og om jeg vil have cyklen i en anden farve. Jeg takker 'ja', men set i bakspejlet burde jeg have sagt nej, og fundet en cykel et andet sted.

Jeg får ikke oplyst noget tidspunkt, min cykel bliver leveret på, så jeg var tvunget til, at side hjemme og vente på min cykel.
Den er samlet og fin som aftalt. Jeg sætter selv pedalerne på, og cykler glad en tur på min nye lækre cykel.

Jeg tager så en uge til Norge, og kommer hjem til et fladt fordæk, og en bagskærm der allerede er begyndt at ruste. Selve baggskærmen har fået et stød af en art også, hvordan aner jeg desværre ikke. Der er desværre også lidt småjusteringer hist og her, der ikke er skruet helt sammen.

Jeg tager op i Cykelbanditten på Amagerbrogade først i August, forklarer situationen og der bliver dækket pumpet, sadlen bliver strammet og bagagebæren bliver skruet efter. Der bliver taget billeder af bagskærmen - hvilket jeg stadig IKKE har hørt noget om.

Jeg cykler, men fordækket bliver stadig fladt. Jeg går igen ind på Amagerbrogade og får pumpet dækket.

Dagen efter befinder min cykel og jeg mig på Frederiksberg - og den er igen flad. Jeg har ikke tid til at gå til cykelbanditten, så min kæreste gør det for mig. Han går ned på Ågade, og taler med B. B fortæller, at jeg skal tage til Amagerbrogade, da den har været indleveret der. Der skal jeg sige, at jeg har talt med B og der skal en ny slange i, uden beregning.

Desværre, er jeg så uheldig, at komme galt afsted med knæet. Det går afled, og kan ikke cykle i en måned.

Jeg henvender mig til Cykelbanditten, først via telefon, et dusin gange, men telefonen bliver ikke taget på noget tidspunkt. Så via mail, og hører om jeg stadig har B's garanti på en ny slange.
Cykelbanditten mailer tilbage, at det er da bøvlet at jeg skal helt til Amager. De kontakter Cykelbanditten på Ågade, og forklarer, at jeg skal have en ny slange, uden at betale selv.
Det er dét der giver 3 stjerner.

Jeg kommer så til Ågade med min cykel. De har fået henvendelsen, og de sætter en ny slange i, og vil også gennemgå cyklen, et servicetjek. Jeg gør opmærksom på, at fodbremsen er lidt 'sløv' og det vil de selvfølgelig tjekke.

Jeg henter cyklen, men servicetjekket er bestemt ikke blevet udført.

Nu har jeg en cykel der kan køre, men med RIGTIG meget rust allerede, hvilket jeg simpelthen finder underligt.

Så for at summere op, så fungerer cykelbanditten ikke optimalt. Man kan ikke kontakte dem per telefon, og det er simpelthen for bøvlet. Jeg må indrømme, at jeg fortryder noget, at jeg købte min cykel der.

Rikke

lunedì 5 novembre 2012

Risposta da cykelbanditten.dk

Hej Rikke,

Tak for din meget udførlige beskrivelse af din oplevelse hos os.
Vi kan jo kun beklage at den har været som den har.
At din Taarnby cykel ruster er meget beklageligt. Det er et anderkendt mærke og en cykel der ikke burde ruste så let som du beretter. Derudover er det en cykel vi har solgt en del af og ikke oplevet rustproblemer med.
Dine andre oplevelser hos os kan vi dog gøre noget ved.
AT du ikke har kunnet fange vores personale på telefonen kan enten være en kombination af travlhed i butikken eller at du er ramt lige ned i et nummerskift vi havde i sommer. Vores personale er generelt meget OBS på deres telefoner og vi kan kun lære af dette og sørge for at de er endnu mere obs på at få taget telefonen - selv når der er travlt.

At du er blevet kastet lidt rundt er heller ikke godt nok - det skal gerne være en fordel og ikke en ulempe for kunden at vi er en kæde og ikke omvendt.
Dette blev der så også forsøgt at rette op på, som du beskriver.

At de så ikke får lavet dit service ordentligt er jo igen beklageligt.

Det lyder alt i alt som en lidt uheldig oplevelse.
Vi står gerne til rådighed hvis du ønsker at kommer forbi en af vores butikker og få kigget cyklen igennem igen så vi er sikker på at du er godt kørende.
Hvis du ønsker dette skal du blot lade os vide hvilken forretning du fortrækker at besøge.
Skriv da til os på info@cykelbanditten.dk

TAK igen for din anmeldelse som er brugbar og lærerig.

Venlige hilsner

Cykelbanditten

Rejsekort

Lidt uoverskueligt pt

I mit amt, kan man ikke længere gå ind og købe et klippekort, derfor er man tvunget til at købe et rejsekort. Selve ideen med det er genial. Dog er der en masse små ting som er rigtig irriterende.

- Selve aktiveringslinket virkede ikke, hverken for mig eller min mor, så mit kort var ikke aktiveret i 4 dage.
- Der skal være mulighed for at tjekke ud, forrest i bussen
- Hvordan kombinerer man rejsekortet med ens wildcard og andre rabatter?

Jeg satser på, at disse begynderproblemer snart er løst. For det er et smart system, hvor man kan vælge en tank-op aftale, så der altid er penge på kortet.

Vibeke Frømsdorf ritiene questo recensione utile

Lensway

Ganske fint

Har bestilt kontaktlinser via lensway de sidste par gange, og hver gang er det gået ganske fint. Dog kunne jeg godt tænke mig, at leveringen gik liiidt hurtigere.

Priserne er yderst konkurrencedygtige og det er nemt og overskueligt, at bestille sine linser.

Armytags

Bob bob bob!!

Jeg købte et dobbelt army-tag til min kæreste i fødselsdagsgave.
Da jeg kun skulle bruge tre linjer ud af de fire mulige, rykker jeg teksten en linje ned. Dette er ikke sket på de endelige tags. Men sådan er det.
Da jeg modtager varen er det i en normal kuvert uden bobbelplast eller lign. Derudover er varen leveret i en plastikpose, og unden følgeseddel. Dette irriterer mig en hel del.

Jeg sender en mail til armytags omkring leveringstiden, da der intet står i min ordrebekræftelse. Jeg modtager et svar om en til to dage efter, men jeg modtager først varen fire dage efter. Dette kan også være post danmarks fejl.

Her ville jeg normalt have givet 2 stjerner, men jeg har fået ekstra ringe, sidebeskyttere, og en 10 cm, og en 40 cm kæde med. :-) derfor lander de på tre.

lunedì 28 marzo 2011

Risposta da Armytags

Hej Rikke.

Hvis der er fejl på dit tilsendte Armytag i forhold til den indsendte tekst, er du som beskrevet i din ordrebekræftigelse velkommen til at kontakte os med beskrivelse af fejlen og så laver og sender vi dig naturligvis et nyt tag gratis.

Leveringstiden på vores Armytags kan ses på vores site under "Levering og forsendelse" http://www.armytags.dk/side.php?side=forsendelse&id=0

Vi har valgt at sende vores Armytags i en kuvert for både at spare kunderne for unødvendige forsendelsesomkostninger samt hurtigere levering (inkl. lørdag).
Vi vil dog undersøge mulighederne for en alternativ indpakning.

Vi har i alle de år vi har solgt Armytags altid sendt følgesedlen digitalt for undgå unødvendig papirbrug. Har du ikke modtaget din ordrebekræftigelse på email da du indgav din ordre er du velkommen til at kontakte os, så vi kan finde fejlen.

Mvh

Peter Rasmussen
Armytags.dk

Coolshop

Super duper!

Jeg kan kun give coolshop.dk de bedste anmeldelser. Min kæreste har flere gange handlet på denne side og der har aldrig været problemer. :-)
Jeg bestilte noget tilbehør til ps3. Jeg fik varen leveret 2 dage efter jeg havde køb.

Varen var forsvarligt pakket ind og æsken inden i var pæn og uåbnet.

Cdon

Fin handel

Jeg bestilte "The Pacific" og fik den leveret inden for den leveringstid der var angivet, jeg valgte denne side, da varen var billigst der.

Grunden til, at det kun er fire stjerner og ikke fem, er, at varen IKKE var i folie ved ankomst, så den kunne i princippet være blevet set af andre inden jeg modtog den.

Uffe Klausen ritiene questo recensione utile

Komplett.dk - Trusted by geeks since 1996

Leveringstid

Min kæreste forklarer lige med egne ord om hans oplevelse med Komplett.dk

Jeg har købt en saml-selv-stationær computer og et tastetur i samme ordre. Jeg bestilte det lørdag og havde godt regnet med at der ville gå 2-3 hverdage før jeg modtog pakken. Men efter 2. hverdag var varen endnu ikke pakket, så jeg kontaktede kundeservice og fik at vide at den ville blive pakket og sendt samme dag. Dette skete ikke, så jeg kontaktede dem igen på 3. hverdag og fik det samme at vide. Så blev det torsdag som er 4. hverdag efter bestillingen og jeg kontaktede dem så igen, hvor jeg nu fik at vide at de ville kontakte lageret i Norge og at jeg så ville modtage en mail. Så kl. 17.32 fik jeg en mail med ordrebekræftelse og varen var nu sendt. Jeg modtog pakken om fredagen (5. hverdag efter bestillingen). Dette skete så igen i min nye bestillingen af en skærm som jeg STADIG venter på. Denne bestilte jeg i lørdags og idag onsdag (3. hverdag efter bestilling) er varen stadig ikke pakket. Jeg synes måske at Komplett skal overveje at ændre deres faste leveringstid på 1-2 dage, for det sætter dårlige forhåbninger igang. Jeg glædede mig rigtig meget til at få min computer om tirsdagen eller onsdagen. Men at den først kom fredag var simpelthen alt for irriterende! Jeg håber at modtage min skærm på fredag og IKKE i næste uge. Så må jeg nok op med en anmeldelse af min nye ordre.

Alt i alt er det nogle gode tilbud og priser de har, samt gode produkter. Men... Leveringstiden kan de ikke leve op til.

DJStoreXL.com (Tidligere DJ-udstyr.dk)

Kanon side

Hjemmesiden dj-udstyr.dk er super. Der er en overskuelig menu, lækkert design og så er siden god til at fortælle om varen. - Og så er det billigt.
Jeg bestilte et par sennheiser hovedtelefoner, var lidt i tvivl om denne og et andet mærke, men høretelefonerne blev leveret og var perfekte.

SAXO.com

Stort sortiment og meget brugervenlig

Jeg bestilte to bøger i forbindelse med jul, lidt senere henne i december end jeg normalt ville satse på, at varen ville nå at komme, men på saxo's side bliver man informeret om, hvorvidt varen kunne nå at komme hjem inden jul.
En yderst positiv ting. Derudover er det super smart, at man kan tilmelde sig en gratis sms-ydelse der fortæller når ens vare bliver afsendt.
Varene kom hjem inden jul og de var pakket forsvarligt ind, så de ikke var blevet ridset.
Deruodver sparede jeg ca. 100 kr. ved at købe den på Saxo, fremfor i en fysisk butik. Og det var endda inklusiv porto.

CoolStuff.dk

Lever op til det de skal.

Hjemmesiden er god, overskuelig og ikke mindst, god levering.
Jeg bestilte et snug rug - et fleece tæppe med ærmer som julegave, og varen kom i flot indpakning og ikke mindst er varen i god kvalitet.
Jeg vil helt sikkert bruge hjemmesiden igen og vil jeg først tjekke gadgets.dk ud, da dette er min farvoritside blandt disse hjemmesider med anderledes ting.

Ikea

Ikea = Overskuelig, nemt, pænt og billigt.

Hos Ikea stemmer pris og kvalitet ikke ens. Kvaliteten er nemlig bedre, i forhold til, hvad det koster. Jeg har mange møbler derfra og køkkenting. Og jeg er godt tilfreds.
Jeg har kun handlet på ikea.dk en engelt gang, og man skal lige være opmærksom på, at portoen er høj, men det er pisse smart, at man lige kan gå på nettet og kigge deres varer ud, og så ovenikøbet se, om det er i den ikea der er tættest på dig.

Vaiva

Positiv handel.

Jeg bestilte en halskæde til mig selv, og ville få et smykkesæt med til en værdi af 300 kr. Rigtig flot, begge dele.
Hurtig levering og god og overskuelig hjemmeside.
Hvis der er noget negativt at sige, så er der at smykkerne ikke kommer i en æske, men på et stykke pap med folie uden om. Dette skal man lige være obs på, hvis man køber til gaver.

mercoledì 1 giugno 2011

Risposta da Dansk Smykkeimport ApS

Hej Rikke
Mange tak for de fine ord - Hav en super dag.

Mvh
Carsten - Ejer Vaiva

E-Voks.dk

Helt i top.

Jeg købte i mandags en "Dust It" og bestilte det inden 18, fik ordrebekræftelse på min handel og modtog den tirsdag som lovet. Dette er super god service.

Facehunter ritiene questo recensione utile

Trendsales

Køb, sælg, byt

På Trendsales finder jeg tit de varer der er udgået, fra foregående sæsoner, ting jeg liiiige står og mangler. - Og jeg sælger også en del selv.
Jeg tror mange glemmer, at når man bruger trendsales køber man ofte noget, eller sælger noget, til et anden bruger, det er ikke som at købe noget fra f.eks. billigsport24 eller H&M. Jeg har kun oplevet en uheldig episode, og derfor er det en god idé, at tage nogle forholdsregler; er køber/sælger cpr-valideret, stemmer prisen overens med slid, ny-pris, eftersprøgsel, hvis prisen er for god til at være sand, er varen nok fake.
Jeg bruger trendsales hver dag, det er ikke altid jeg køber eller sælger noget, men jeg er super glad for, at kunne komme af, med mine fejlkøb, og kan købe noget jeg lige står og mangler :-)

choopin.dk

Hurtig, nem og overskuelig

Chopin er en webshop med få, men lækre varer.
Jeg havde længe søgt efter den populære Shoe Shi Bar ankelstøvle i wedgeform og volia. Den havde Chopin og ovenilkøbet på tilbud.
Jeg bestilte en søndag og havde mine sko om tirsdagen.
Super god service og en håndskrevet hilsen gør, at man føler sig endnu mere sikker som forbruger.

LookFantastic

GHD Glattejern

Jeg købte mit GHD IV Styler på www.lookfantastic.com.
Hovedårsagen var prisen, da de er en del billigere på engelske sider end danske. Derudover er der pakketidbud, hvor jeg fik en Paul Mitchell hair protecter med.
Jeg bestilte og fik en mail som man altid gør.
Og sørme så om jeg ikke fik det to dage før?
Det virker perfekt.
Det smarte ved det er at der sidder en engelsk adaptor på, som er lige til at skrue af, og inden i sider der et dansk stil. - Så kan jeg også bruge det i England. Wuhuu

Salgsbutikken.dk - Danmarks Mobiltelefon.dk

Blandede oplevelser

Jeg må ærligt indrømme, at jeg virkelig skal overveje igen, inden jeg køber en mobil over nettet via salgsbutikken.dk. Jeg bestilte en Sony Ericsson, den skulle bruges til gave, og fik den leveret efter to-tre dage. Det var tip top, men da jeg så åbner den ligger den i en Virgin-æske og i stedet for at der står Sony Ericsson nederst på front står der Virgin, dette undrer jeg mig lidt over, men da jeg så skriver en mail om det får jeg et meget pænt og forståeligt svar tilbage. Her forklarer Salgsbutikken at der er indlagt dansk software på, da telefonen er importeret. - Fine by me, men da telefonen så er givet i gave og den skal tændes er den stadig simlåst, til trods for at der står på salgsbutikkens hjemmeside, at den IKKE er! Jeg ringer og ringer og først efter 5-6 gang, bliver telefonen taget. Her er der en mand der først slynger en "nå, har du ikke fået telefonen" ud, og fylder fuldstændig ligeglad. Dernæst forklarer jeg problemet OG siger, at jeg nægter til at sende den retur for mine egne penge. Manden i den ande ende kommer med en løsning, men dette er grunden til at de kun kan få tre stjerner.


Til Thomas.
Jeg klager bestemt heller ikke over, at den er fra England, jeg er meget ked af, hvis du mener, at dette fremstår af min bedømmelse. Nej, jeg har ikke fået kompenseret for returfragten. Jeg blev bedt om, at sende den pakke jeg modtog telefonen i retur (med telefonen samt seddel i) og skrive "Retur til afsender" men dette ville de ikke godtage på mit posthus da jeg har modtaget pakken sidst i februar.
Og ja, fejl kan ske for den bedste. :-) Jeg oplyser også om jeres gode service med henblik på mail-korrespondance og levering.

Rikke

Camilla S. ritiene questo recensione utile

martedì 16 marzo 2010

Risposta da Salgsbutikken A/S

Hej Rikke.

W302 er udgået i Danmark for længe siden - vi har købt et restparti i England
på 250 stk - og det er en klar smutter at din telefon ikke er blevet låst op.

Jeg formoder at du har fået kompenseret returfragten som vi plejer at gøre,
og der er bestemt ikke nogen her som er ligeglade som du insinuerer.

Fejl kan jo ske for selv de bedste - ikke sandt ?

Mvh
Salgsbutikken.dk
Thomas

Asos

God, super og lige til

Asos.com er en engelsk hjemmeside derfor er det vigtigt, at være opmærksom på andre størrelser og portoomkosninger samt tid.
Dette er der mange der ikke gør. SÅ HUSK DET :-D

Asos er et rigtig lækkert sted, hvor de har tøj fra allle prisklasser. Det er en overskuelig side, hvorpå man nemt han finde frem og tilbage.
Varene kan gemmes i kurven i op til 2 timer, hvilket giver en rigtig god tid, til at finde det helt rigtige. Har købt alt på nær badetøj og undetøj til stor glæde!! Helt klart de bedste anbefalinger herfra.

Jonas ritiene questo recensione utile

SmartGuy.dk

Alt er helt i orden.

Absolut perfekt handel. Alle oplysninger man skal bruge og vil have kan man få, mail bliver tilsendt og pakken får tt.
Det eneste der kan irritere mig, er at jeg er tvunget til, at sidde på min egen computer når jeg bestiller, da jeg skal have netbanken installeret og mulighed for at åbne den.

Jonas ritiene questo recensione utile

billigsport24.dk

Abslut iorden!!

Billigsport24 levede op til mine forventninger og mere til om en internethandel. Nemt at finde ønskede varer, bestille dem, og at der er betaling af varer på samme side gør siden nem og verskueligt.
Man kan tilmelde sig sms således at man hele tiden ved, når der sker noget nyt med de bestilte varer..
+++++ Herfra

Jonas ritiene questo recensione utile

PROFILO - Rikke

Immagine profilo di Rikke
Rikke
Recensore
Donna, 1990
Valby, Danimarca

info utente

22 år, læser til lærer og bruger internethandel en del.