PROFILO - Chris

Recensioni (56)

Mytrendyphone

Overholder ikke lovede reparationstid.

Jeg valgte Mobilreparation.dk som er en del af Mytrendyphone.dk som reparatiør af min mobil fordi de lover at de er hurtige til at reparere. Og udelukkende af den grund, valgte jeg at lægge mine 1600kr hos dem, og ikke en anden. Som sikkert kan gøre det billigere.

Deres reparationsguide, som står ved stort set alle reparationer skriver:
1: Køb og betal reparationen online.
2: Skriv ordrenummeret uden på pakken, når du sender telefonen til os.
3: Vi reparerer indenfor 24 timer og sender telefonen retur samme dag.

Og her er hvad der skete:
1: Jeg købte og betalte reparation online med kreditkort om onsdagen. Min reparation fik ordrenummer og det hele. Alt fint. De har mine penge. No problem. Jeg har betalt for en skærm, montering af skærmen og fragt retur som koster ca. 50kr. Skærmen ER på lager.

2: Jeg sender min telefon ind til dem samme dag som jeg har betalt, tydeligt markeret med ordrenummeret udenpå, skrevet på computer med stor skrift, så det sagtens kan læses samt betaler fragten. Alt fint.

3: Jeg kan via track & trace nummeret se, at de har modtaget mobilen til reparation kl. ca. 8 om morgenen, om torsdagen. Jeg tænker at de måske kan nå at reparere den og sende den retur samme dag, så jeg kunne have den inden weekenden.
Jeg skriver til deres chat support, snakker med Kenneth, som (på norsk) skriver, at den bliver sendt med aften posten om torsdagen. Genialt tænker jeg. Så når jeg at have den inden weekenden.

Men intet sker. Jeg får ikke min telefon. Under min bruger på deres hjemmeside står der bare "Ubekræftet" ved min ordre. Så der er altså absolut intet sket. Jeg er irriteret. Men så var det jo heller ikke værre. Jeg ville jo få telefonen om lørdagen eller om mandagen.

Igen... Intet sker. Jeg forsøger at ringe til dem om mandagen, men deres telefoner virker ikke. Jeg forsøger igen med Chatsupport, som stadig er på Norsk. Jeg får at vide at min telefon endnu ikke er blevet repareret.... På min bruger på deres hjemmeside står der stadig "ubekræftet". Så de 24 timer kan man jo overhovedet ikke regne med. Det er jo en lodret løgn.

Så får jeg at vide af chat supporten, at telefonen vil blive repareret og sendt til mig. Ganske rigtigt. Pludselig går min ordre fra ubekræftet til færdig og min telefon er blevet sendt. Jeg har fået den i dag, tirsdag. Så de har haft den i deres varetægt minimum 72 timer (Hverdagstimer. Torsdag, fredag og mandag), før den blev repareret. Så de 24 timer er jo en lodret løgn!!

Der er jeg sur. Men jeg bliver endnu mere sur på dem. Jeg betaler 49kr i fragt, for at få telefonen sendt retur. Og så får jeg telefonen sendt i en lille kasse i en konvolut... Den havde fået et ordentligt tryk, men et held at telefonen ikke har taget skade. Jeg forventer da at få sendt som pakke, når jeg betaler for en erhvervspakke.

Jeg skrev en mail til deres kundeservice, for at høre, om jeg kan få en smule rabat på min i forvejen meget dyre reparation, fordi den lovede reparationstid er blevet overskredet, og har taget 3 gange så lang tid som lovet. Jeg får svar på norsk som forventet. Men et svar, som er meget misvisende i forhold til hvad de lover.
I mailen står der:
"Beklager, men egentlig er det normalt med 10 dager når det gjelder reparasjon.
Om du kommer og leverer telefonen hos oss, da er det 24 timer."

Okay... Så i skriver på jeres hjemmeside, at reparation tager 24 timer når telefonen er modtaget hos jer. Men pr. mail skriver i, at en reparation normalt tager 10 dage. 10 dage!? TI DAGE!? Seriøst?? Hvor står det skrevet?? Jeg ville aldrig have handlet hos jer, hvis jeg vidste at den normale reparationstid er 10 dage!! Det er jo galskab!

I mailen står der også, som man kan se, at hvis man leverer telefonen til dem, så tager det 24 timer.... Ja godmorgen, jeg regnede da ikke med i kørte ud til mig og lavede den. Jeg leverede den til jer, med posten, som i skriver man skal gøre. Og regnede derfor med 24 timers reparationstid. Så i skriver at det tager 24 timer hvis man giver jer telefonen. Men 10 dage hvis man giver jer telefonen.
Det giver jo ingen mening.

I skal ikke reklamere med at i er åååhhh så hurtige, når i tager 3 gange så lang tid om arbejdet, som i lover på 24 timer. SImpelthen ikke i orden!!

Det er sidste gang jeg bestiller reparation hos jer. Kundeservice på norsk, reparationstider der langt fra bliver overholdt, ingen form for kompensation ved overskredet reparationstid. Telefonsupport man ikke kan kontakte. Rimelig elendig service alligevel.

David Hinsch Schønnemann ritiene questo recensione utile

giovedì 22 agosto 2013

Risposta da Mytrendyphone.dk

Jeg beklager virkelig meget den lange ventetid.
Vores teknikere plejer at være rimelig hurtige, men da de desværre har lidt mere travlt i denne periode, blev din telefon lavet lidt senere end forventet, og det beklager vi meget. Vores teknikere lavede i hvert fald din telefon så hurtigt som det overhovedet var muligt under de givne omstændigheder.
Når det gælder vores norske support, så har vi både medarbejdere der taler dansk, norsk og svensk, og hvis man oplever nogle vanskeligheder under kommunikationen, så er man altid velkommen til at bede om at blive kontaktet af en medarbejder, der kan ens sprog.
Vi er dog meget kede af, at vores service ikke levede op til dine forventninger, og en af vores medarbejdere har allerede kontaktet dig i forhold til kompensationen.
Hav en rigtig god dag.

CoolStuff.dk

5 stjerner for levering. Minus 2 for at plage om anmeldelse.

Fin side. Tingene fungerer. Men spam mails for at få en anmeldelse på trustpilot holder ikke.

I fik jeres vilje. Men venligst ikke mere spam. Nu har jeg skrevet en anmeldelse på trustpilot. Så må det være fint.

Opdatering til Coolstuff.
Jamen jeg har jo af gode grunde slettet mailen, så jeg kan desværre ikke svare på den. Meeeen det gode initiativ giver lige en stjerne mere. Jeg skriver lige på facebook til jer i stedet. Så skriver jeg også min mail adresse. Den starter med X og slutter på N og det er hos Hotmail. Så er i forberedt :)

Opdatering igen:
Så fik jeg svar fra coolstuff. Jeg fik en værdikode på 100kr som undskyldning. Det er sgu god kundeservice. Jeg har ikke noget imod at få penge/godtgørelse for småfejl. Det giver altså den sidste stjerne, og Coolstuff er nu på toppen af min gadgetpusher liste!

Michelle Raune LiseL ritiene questo recensione utile

domenica 14 aprile 2013

Risposta da CoolStuff

Der er sket en fejl hos vores mail udbyder, hvilket betyder at folk har fået den samme mail flere gange, plus at folk som ikke burde ha' modtaget en mail har modtaget en mail.

Det undskylder vi mange gange og det skal ikke gentage sig.

Hvis du svarer på mailen, så står vi klar med kompensation som et undskyld og et plaster på såret.

Glæder os til at høre fra dig

GameBits.dk

Lynhurtig levering!!

Jeg bestilte ret sent om aftenen og alligevel nåede den frem dagen efter. Det fatter jeg ikke hvordan de har båret sig ad med, men jeg er virkelig glad for den hurtige levering.

Min ordre blev sendt med GLS erhverv og det er bare gået lynhurtigt. Langt under 24 timers levering. Kun ros herfra!

Billigbilpleje.dk

Hurtig levering. Overskuelig hjemmeside.

Skulle bruge et nyt batteri.

Fandt hurtigt et godt batteri der passede til min bil på hjemmesiden, som er meget let at finde rundt på.

Levering varede under 24 timer fra bestilling til modtagelse.

Alt efter bogen. Mønster webshop.

Iver Ørksted ritiene questo recensione utile

1415

Upålideligt og ustabilt!!!

1: Når jeg bestiller over mobilen, skal jeg ofte vente flere timer på at få en kode, så jeg kan gennemføre bestillingen. = Ingen billet.

2: Når jeg bestiller over nettet virker det for det meste, men når jeg vælger at GENBESTILLE en billet, så er det IKKE den samme billet man får. Bestiller jeg for eksempel en billet gyldig fra kl. 8:00 tirsdag morgen, og vælger at genbestille den, fordi jeg skulle bruge 2, så ændrer den tidspunktet, til hvad klokken er på nuværende tidspunkt. Fx hvis kl. er 7:00 så bliver den genbestilt til kl. 7:00 og dette er jo så IKKE en genbestilling. = Ingen billet.

3: Når jeg forsøger at bruge Google Chrome som browser (på PC, ikke over mobilen), som jo er en meget meget velkendt og brugt browser, så kan systemet ikke finde ud af noget som helst. Jeg kan ikke få lov til at ændre tidspunkt/klokkeslæt for billetten jeg forsøger at bestille, og siden låser derfor fast, så jeg ikke kan komme videre, så jeg kan færdiggøre bestillingen. Jeg er tvunget til at bruge Internet Explorer = Ingen billet.med mindre jeg har Internet Explorer installeret.

Det var bare lige 3 hurtige problemer, med denne skod service. Jeg er gudskelov ikke blevet fældet af en kontrollør endnu. Men jeg tror næppe de godtager "Jamen 1415.dk virker ikke og jeg skal jo på arbejde" som en gyldig undskyldning.

Jeg bruger kun 1415.dk i absolutte nødsituationer, og er ganske lykkelig for at kunne køre på arbejde for for det meste. Magen til lortesystem. Jeg har ondt af de mennesker, der ikke kommer på arbejde til tiden fordi 1415.dk ikke virker, eller bliver fældet af billet kontrollører og får store bøder hver gang 1415.dk ikke virker optimalt. Hvilket vil sige konstant.

inCover.dk

Ingen anmærkninger. Over forventning.

Bestilte fredag aften. Min vare sendes om mandagen, men onsdag er der stadig ikke dukket noget op.

Jeg ringer til Incovers kundeservice og fortæller at jeg ikke har modtaget noget. Jeg får at vide at det jo kan ske, at posten smider pakkerne væk. Så de sendte en ny forsendelse med det samme og den havde jeg allerede dagen efter.

Der handler jeg helt sikkert igen. Og det har jeg faktisk lige gjort. jeg har LIGE bestilt et cover til min iPad som jeg selv har designet. Det vidste jeg sgu ikke man kunne da jeg lavede min første bestilling. Men nu ved jeg jo også, at min ordre er i gode hænder.

Update:
Har i dag modtaget mit design-dit-eget-cover cover til min iPad 2 og det ser sindssygt godt ud! Jeg valgte at betale 30kr ekstra for at få noget glans halløj så det ser bedre ud. Farvegengivelsen er fantastisk og der var dag til dag levering som lovet denne gang. Så det VAR post danmark der smed min pakke væk tidligere. Men InCover ombyttede uden at stille spørgsmål eller være mistænksomme.
Det er rart at handle hos et firma der tror på det bedste i kunderne.

Ikea

IKEA (Taastrup) kicks ass.

Jeg er sådan set ovenud godt tilfreds. Måske er det bare fordi jeg er vestjyde, så jeg ikke er vant til den slags. Men jeg vil ikke tage IKEA for givet. Det er sgu et herligt sted.

Min lokale IKEA er i Taastrup. Det er den nærmeste. Det er kraftedeme stort. Man får altid en sjov tur, for der er altid så mange mennesker, og chancen for de dummer sig, eller deres unger gør, til min store morskab, er ret stor. Det er fedt.

Hvis ikke der var lysende pile på gulvet ville jeg aldrig kunne finde rundt, men de gør det godt med små "kort" over det hele, så man kan se hvor man er og hvor man skal hen. Eneste minus er, at der burde være flere smutveje. Hvis man mangler en lille ting, bruger man hurtigt en helvedes masse tid på at mase sig ud fra varehuset.

Pluk selv er genialt. Et koncept som jeg ikke har prøvet før. Lav en indkøbsliste og tøf rundt i deres lager med en vogn og pluk de ting du mangler. Det er smart. Møblerne er ganske udmærkede. De er hvad man kan forvente til prisen. Det fede er at man faktisk selv kan sætte et præg på hvad man har.

I jysk kan man købe møbler med åndssvage navne som Poul, Preben eller Ulla eller hvad fanden det altsammen hedder. Navnene er sådan set også ligegyldige. pointen er at møblerne er i orden. Herhjemme har jeg haft meget svært ved at indrette. Men IKEAs sortiment hjalp, idet man selv kan købe moduler til hvad man har brug for. Det vil sige man faktisk kan fuldstændig skræddersy sin indretning. Så alt passer til det man skal bruge det til. I dag er TV borde jo ikke mere end måske 30cm høje. Det er jo latterligt! Vægophæng er ikke noget for mig. Så jeg købte nogle reoler, som jeg satte sammen, købte fødder til som der også var et udvalg af og satte det sammen som jeg synes det skulle være.

IKEA Taastrups ansatte er flinke og sjove. Et eksempel er mig og en kammerat skulle have en hotdog hver. Gutten i bistroen satte den første hotdog op på disken. Hvor min kammerat jo vidste det var hans, så han greb ud efter den, men så sagde ham i bistroen "nej det er til mig". Min kammerat faldt for vittigheden og det gjorde jeg også. Det var sgu en god griner. Godt landet!

Check-ud-selv kasser er rigtig smarte. Det kan selvfølgelig udnyttes af fuskere. Men IKEA vælger at stole på kunderne og se det bedste i folk. Det synes jeg er fedt. Det giver en tryghed og åbenhed, så man ikke føler sig overvåget totalt.

Så er der restauranten. Jeg forventede, at man selv skulle lave maden. Sådan næsten. Det er jo IKEA. Samle selv mekkaet. Men heldigvis var alt lavet og udvalget var stort. Alt fra kager til varme retter. Jeg har efterhånden spist mange kødboller i Ikea. Fantastisk.
Og deres bearnaise sovs er fantastisk.

Alt i alt, så er jeg rigtig glad for IKEA i Taastrup. Jeg kender ikke til andre, men jeg antager at de også er fine steder at være og handle. Jeg mangler stort set aldrig noget, når jeg tager i IKEA. Men alligevel formår jeg at flå budgettet i tusind stykker fordi man jo lige "får en god indretnings idé"....

Keep up the good work! Vi ses! Jævnligt.

Nåja! Kom da lige i tanke om hvorfor jeg tog derned i dag..,. For et par måneder siden, bestilte og betalte jeg for hjemtransport. Men jeg kunne ikke få en transport mand før efter et par dage. Dum som jeg jo er, troede jeg man bare skulle vente til der var en mand ledig med en vogn. Anyway... Jeg fik at vide, at jeg bare skulle besøge Retur afdelingen for at få pengene tilbage jeg havde lagt ud.
Jeg fjols glemmer alt om jeg har penge til gode, til der dukker en IKEA kvittering op i min tegnebog, i min søgen efter kontanter til mere alkohol på en bytur, godt halvanden måned senere... Jeg tager min ramponerede, slidte og krøllede kvittering med ned i Retur og fik mine penge tilbage med et smil. Fik dog at vide, at jeg liiige skulle være lidt hurtigere ude næste gang. Ja selvfølgelig! Jeg tog jo også en chance. Men jeg blev alligevel retfærdigt behandlet. Så var der lige 390kr lige ned i foret, som jeg for længst havde afskrevet som tab :-)

Mcdonalds

Uretfærdig og uacceptabel behandling!

Dette er sendt pr. mail til McDonalds. Afventer svar.

Hej McDonalds Aalborg.

Jeg er simpelthen rystet over den behandling jeg fik i jeres restaurant, tæt ved Jomfru Ane Gade. Den hvor der ligger en Burger King lige ved siden af.

Jeg kommer hele vejen fra København, for at besøge et par venner. Jeg har rejst hele dagen og er træt. Ud på aftenen viser de mig byen.

Da vi kun er 2 kammerater tilbage, og jeg har fået blot et par genstande, og derfor er nærmest ædru, går vi på McDonalds for at få lidt tiltrængt mad.

Min kammerat er ret fuld men kan stadig styre sig. Han kommer ind med en øl i et plastic krus.

Han bliver derfor bedt om at skille sig af med den medbragte øl, ellers bliver vi ikke betjent. Jeg kan ikke se hvorfor jeg ikke kan blive betjent, da jeg kommer tomhændet derind.

Men det er fint. Han tømmer sin øl men taber sit plastickrus på gulvet. Den er tom, og der ryger ikke en dråbe på gulvet.

Flink som jeg er, samler jeg koppen op og putter den i den nærmeste skraldespand for at være venlig.

Derefter fik min kammerat at vide, at han godt kunne forlade restauranten. Han bliver vist ud af en vagt.

Så skal jeg til at bestille mad, og chokerende nok får jeg at vide, at jeg også er smidt ud af restauranten. Jeg har stået ved siden af min kammerat og ikke sagt en lyd!

Jeg står og kigger på menuen for at vælge, stille og roligt. Hvorfor skal jeg så smides ud? Jeg rydder op for jeres skyld. Jeg gør jer en venlig tjeneste Og hvorfor skal jeg så smides ud af restauranten???

Det finder jeg simpelthen fuldstændig uacceptabelt. Hvad er det for en behandling af sine kunder? Jeg kommer glad ind og er sulten. Og så bliver jeg smidt fuldstændig umotiveret ud!!

Og ikke nok med det! Mig og min kammerat forlader restauranten. Min kammerat går på Burger King. Alene. Så går jeg, alene, på McDonalds igen, i håbet om at jeg, uden min kammerat, kan få betjening. Da jeg jo intet har gjort forkert, kan jeg ikke rigtig se problemet.

Jeg bliver med det samme mødt af en meget sur vagt som nærmest skubber mig ud af restauranten, som om jeg har været ved at lave et røveri.

Jeg føler mig utroligt krænket. Hvor snævertsynede er jeres medarbejdere? Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor jeg skal smides ud af restauranten, uden at jeg har gjort noget.
Jeg har sågar prøvet at være behjælpelig fordi min kammerat taber en kop. Da jeg føler en lille smule ansvar da jeg er "den ædru" af os 2.

Det er simpelthen uacceptabelt. Jeg er ny i Aalborg. Aldrig været her før. Men i har gjort et fantastisk stykke arbejde i at give et førstehånds indtryk af folk fra Aalborg.

Det er den ringeste behandling jeg nogensinde har fået noget sted. Det er direkte provokerende at smide mig ud, som en eller anden drukkenbolt som ikke kan styre sig. Jeg hverken slingrede i valsen eller var højlydt. Jeg stod stille og roligt og kiggede på menuen.

Jeg håber at blive taget seriøst denne gang. Det magtede i jo ikke i restauranten. Så nu prøver jeg på skrift, og jeg kræver som minimum en undskyldning for jeres tarvelige behandling. Der går jeg aldrig nogensinde ind igen.

OPDATERING d. 11.11.2012
Jeg har nu fået en mail fra restaurantchefen for den McDonalds restaurant som jeg besøgte i ovenstående anmeldelse. Vedkommende ville gerne, at jeg tager kontakt. telefonisk, som jeg naturligvis agter at gøre. Efter endt samtale, vil denne anmeldelse blive opdateret, så fremtidige anmeldelser af restauranten i Aalborg kan følge med i hvad der er sket i denne sag.

Dimitri Cornelis Hardorff, Christian Joachim Østergaard, Marianne Wohlert Larsene Rasmus Bechsgaard ritiene questo recensione utile

YouSee

God kundeservice, fine produkter men vild pris.

Kvalitet koster. Og yousee koster BOKSEN!

Det er hvad der tager den sidste stjerne. Det danske kobbernet er en omgang forældet lort. Men selskaber landet over pumper det for penge i stor stil. TDC gør sit for at holde liv i en synkende skude og køber gerne fiber konkurrencen for at få folk til at køre i gamle biler til absurde priser. Køb fiber og få hurtigere, billigere og bedre internet og TV.

Ok, nok had til kobber og TDC. Tilbage til det det faktisk handler om.

YouSee leverer et produkt af høj kvalitet, men som sagt til en ekstremt høj pris. Men har man ikke mulighed for fiber, er YouSee et rigtig godt valg. Så er der ikke andet for end at punge ud.
Boxer og andre klarer sig sådan set men der er bare nogle kanaler der mangler, som YouSee har.

Jeg bor i et nybyggeri og der er frisk kobber i hele bygningen, forbundet med en lokal central, så det kunne være meget værre. Internet og TV gennem kobber som er gammelt, er et mareridt.

YouSee's kundeservice vil jeg godt give er rigtig god. Ventetiden er overkommelig, deres supportere er venlige og vil meget hellere give kunden en løsning på problemet, end diskutere og være på tværs, så kunden føler sig dum. YouSee's kundeservice lytter, fremfor at bruge den traditionelle "har du prøvet blablabla" og andre latterlige standard svar som "tag strømmen fra dit TV og sæt det til igen".

Jeg havde problemer med mit TV3. Kun TV3 og kun engang imellem.

YouSee support spørger mig om jeg har et YouSee godkendt kabel.
Et.... YouSee godkendt kabel?! Der var jeg lige ved at falde af stolen. Hvor grådig kan man være... Nej jeg har ikke et YouSee godkendt kabel. Jeg har et ganske almindeligt dobbelt afskærmet antennekabel som er rigeligt til den kvalitet YouSee kan levere.

Men de får thumbs up for at ville sende et såkaldt YouSee godkendt kabel med posten ganske gratis. Det kan man altid bruge. Jeg tror ikke på det vil løse mit problem. Men jeg takkede selvfølgelig alligevel ja. Just in case.

Så 5 stjerner for et godt produkt og god samt forstående kundeservice, der gerne vil af med kunderne på den gode måde. I stedet for at lave fuldstændig meningsløs fejlsøgning på noget man ved ikke fejler noget, så laver de en løsning og sender et kabel der nærmest ingenting koster for dem, fremfor at spilde tiden. Bare for at lave en form for løsning.

-1 stjerne for prisen.

martedì 23 ottobre 2012

Risposta da YouSee A/S

Hej Chris

Dejligt at læse at du har haft en god oplevelse ved vores kundeservice :)

Tilpas afskærmede kabler er rigtig vigtigt i forbindelse med at se sine kanaler digitalt.

Der findes mange forkellige fabrikanter, der fabrikerer dobbeltafskærmede kabler og YouSee har testet på mange af disse. Kabler hvis skærm vi har testet tilstrækkelig, har fået et "YouSee Ready" mærke. Dette er kundernes sikkerhed for, at kablet er stærkt nok til at modstå forstyrrelser der kan ligge i luften.

YouSee laver ikke profit på disse kabler, men har blot på eget initiativ, taget opgaven på sig at teste disse kabler.

Man kan læse mere om YouSee Ready kabler her:

http://yousee.dk/Hjaelp_og_Support/Tv-pakker/Om_tv/YouSee_Ready/kabler_og_stik.aspx

Med hensyn til prisen føler vi, at vi har et konkurrencedygtigt prisleje i forhold til vores produkter. Med f.eks. YouSee Bredbånd følger tjenester som YouSee Play, YouSee Web-Tv (ude og hjemme) osv. med.

Med venlig hilsen
Kasper

Oister

Godt og billigt.

Billigere end hos konkurrenterne, god dækning på 3's net, og når 4G lige bliver realiseret hos Oister, så bliver jeg rigtig glad!

Komplett.dk - Trusted by geeks since 1996

Topkarakter i service både før og efter køb samt RMA.

Jeg har handlet MEGET hos Komplett.dk

Alting har altid virket upåklageligt og jeg har kun gode erfaringer når jeg skal lave retursager. Deres behandlingstid på reklamation er helt i top. Det bliver næsten behandlet samme dag det er modtaget. Både med returret og ting der er defekte.

Jeg synes også det er utroligt Komplett.dk har hele 45 dages fuld returret!!

Footlocker

Ringe information, ringere service.

Købte et par sko som jeg var lidt i tvivl om var store nok. Jeg blev forsikret om at de ville udvide og tilpasse sig med tiden. Men efter jeg har gået i dem en dag sidder de stadig meget dårligt og de "bider" i siderne ved tæerne. Meget ubehageligt.

Jeg får så at vide, at de IKKE vil tage dem retur, da de ikke kan sælges igen. På trods af de er i PERFEKT stand og man ikke engang kan se de har været brugt.

Kort sagt.
1 dag gamle sko. Fik at vide at de nok skulle passe når de var gået lidt. Men de passer ikke og de vil ikke stå inde for den information de har givet.

Så jeg har købt et produkt grundet fejlinformation.

Benjamin Wulff ritiene questo recensione utile

Restore

Hurra for Computerfriends lynhurtige service!!

Jeg havde fået vandskadet min telefon ved et uheld, så jeg kontakter mit forsikringsselskab ALKA. De opretter sagen hos Computerfriend, og siger de vil ringe.
45 minutter efter jeg har lagt på ved ALKA, ringer Computerfriend og fortæller de sender en formular jeg skal printe ud, udfylde og sende min mobil til dem.
Det gør jeg samme dag. Dagen efter, kl. 11:50 bliver jeg ringet op af en venlig gut med en god nyhed. Min telefon er totalskadet og mit forsikringsselskab kontakter mig senere.

Lynhurtig, præcis og venlig service. Tak for det!

Domino's Pizza

God varm pizza. Leveret på rekordtid!!

Bestilte lige for første gang over deres hjemmeside, da der var gratis levering i denne uge. Det skulle da prøves.

Lægger min bestilling kl. 18:21

Følger det nye real time status system på deres side. Et minut efter bestilling er pizzaen smidt i ovnen. Kort efter kigger jeg igen og der står den er ved at blive leveret.

Riiiight tænker jeg og forventer at vente en god halv time endnu. Forventet leveringstid stod til 30 minutter. Så jeg giver det altid lidt ekstra.

Kl. 18:35 står der en pizza delivery guy på tredje sal med en skoldhed velduftende pizza.

14 minutter fra bestilling til levering. Og knægten tog endda trapperne for at spare tid.

Det må jeg sgu nok sige. Det er suveræn rekordtid. 5 fede stjerner for lynhurtig leveringstid og et smart status system.
(Bestilte hos Dominos i 2665 Vallensbæk str.)

Kæmpe skulderklap til team 2665!!

Glenne Philip Wulff Espersen ritiene questo recensione utile

martedì 24 luglio 2012

Risposta da Domino's Pizza

Hej Chris,

Tak for din fine anmeldelse :) Vi har sendt den videre til samtlige butikker, og givet et stort Thumbs Up til teamet i Vallensbæk!

Mvh.
Philip Espersen
Domino's Pizza

Webdanes

Fin shop men til tider høje priser

Har ofte handlet hos Webdanes.dk. Dog er jeg nogen gange for hurtig på aftrækkeren, da nogen af de varer jeg køber hos dem, fås en del billigere andre steder.

Sidste køb var en Logitech G500 mus. Den kostede ca. 80kr mindre i de mest populære andre webshops. Men det så jeg selvfølgelig først efter jeg havde bestilt :P

OPDATERING!

De får lige hevet de sidste 2 stjerner hjem og får dermed topkarakter.

Hvorfor?

De har en fantastisk RMA procedure.
Torsdag: Går på posthuset og sender en defekt mus retur til dem.
Fredag: Musen modtages, kan jeg se på Track & Trace
Weekend....
Mandag: De arbejder på sagen
Tirsdag: RMA afsluttes. Musen byttes til ny og sendes.
Onsdag: Så er der post. Splinterny mus!! Ja tak!!

RMA forløb klaret på under en uge! Uden dikkedarer. Det må jeg sige. Det er fandme lækker service. Og som et ekstra plus, kan man følge RMA processen online. Man kan logge ind på sin egen RMA og se status. Smart. Men nåede aldrig rigtig at få noget ud af det, da de jo var færdige så hurtigt!

Perletand

Intet mindre end fantastisk!!

Jeg har altid haft en slem tandlægeskræk. Jeg har været hos mange tandlæger, men aldrig har jeg følt mig mere sikker og frygtløs. Jeg har virkelig været i gode hænder hos tandlægerne i Perlegade i Sønderborg. Og det kan helt sikkert mærkes.

Jeg skulle have lavet en masse ved mine tænder, da jeg har forsømt tandlægebesøg længe. Men allerede da jeg sætter en fod i klinikken, er jeg mere afslappet, end jeg forventede jeg ville være.

Atmosfæren er herlig. Venterummet er pyntet op så det minder mere om et sommerhus ved Vesterhavet end en tandlæge klinik. Det giver mig en følelse af tryghed, som jeg har brug for hos tandlægen. Jeg bliver vel mødt af de ansatte, som tager godt imod mig og byder velkommen. Meget høflige og glade. Alt sammen bidrager til en bedre oplevelse.

Jeg skulle besøge dem 3 gange inden for kort tid. Første gang var jeg godt nok nervøs. Men det var hurtigt overstået. Anden gang var ikke så slem, og tredje gang var min tandlægeskræk nærmest væk.

Tandlægen Tom og hans assistent Rikke, er et fantastisk makkerpar. Godt samarbejde mellem dem gør, at jeg igen føler mig i trygge hænder. Tom er meget god til at fortælle og forklare hvad der skal ske, mens Rikke sørger for velvære under behandlingen, samt anden tandlæge assistance. Bedøvelser bliver lagt hurtigt og nærmest smertefrit, da Tom har rigtig godt styr på hvordan psyken i forhold til den slags fungerer. Så der bliver brugt forskellige metoder, så jeg ikke lægger mærke til der bedøves.


Tandlægerne i Perlegade har næsten kureret mig for min tandlægeskræk. Og det er helt sikkert at jeg besøger dem, uanset hvor jeg måtte bosætte mig i Danmark. Det er KLART et besøg værd. Så hvis du er nervøs for at besøge tandlægen, kan du roligt besøge Perletand. Aldrig har jeg haft bedre oplevelser hos tandlægen!

Resultatet taler for sig selv. Mine tænder ser ud som nye. Tom's gode håndværk med diverse værktøjer, har fikset mine ætsede og slidte tænder. Nu er de hvide, lige og glatte.

Tak for besøget! Vi ses igen om 6 måneder. Glæder mig til at se jer igen.

Mvh
Christoffer Gade

HardwareOnline.dk

Jeg troede allerede jeg havde ratet...

Nå men HOL er awesome.

Haters gonna hate. Og sådan vil det altid være. Det er internettet. Siden er åben for alle. Så må man jo tage det som det er.

Dem der siger "jamen der er for mange børn" eller "Det er useriøst og latterligt" er bare dumme at høre på. Ja der er sgu børn på internettet. I dag har alle en computer, eller en mobil der kan gå på HOL. Så er det jo ikke underligt der kommer mange unge mennesker ind imellem...

Men nogen af de såkaldte "børn" har faktisk nogen gange noget relevant at tilføje.

Så jer med jeres ubegrundede dårlige kritik... Shut the f*** up.
(læs: Jer med ubegrundet dårlig kritik. Ikke hvem som helst)

Jeg synes HOL er i orden. Jeg har været bruger på HOL i omkring 7 år. Og jeg er glad for at være der. Det siger jo lidt om at det er en god side. Jeg har fået hjælp, men også givet hjælp til rigtig mange. Og det er jo hele pointen.

At der så er plads til sjov og ballade på siden er jo bare et ekstra plus.

Overclockers UK

Godt udvalg hurtig levering. Nice selection fast delivery.

Købte de 2 sidste OCZ Vertex 3 SSD's de havde på lager.

Bestilte torsdag aften
Sendt fredag
Ankom mandag.

Det er konge hurtig levering! Og så endda fra england til danmark!
_______________________________________________

Bought the 2 last OCZ Vertex 3 SSD's they had in stock.

Placed order thursday evening
Items were dispatched friday
Recieved on my doorstep monday.

That is what you call fast delivery! Even though it was sent from the UK to Denmark

Autobixen

Så langt så godt Autobixen!

Den lange historie:

Jeg lagde en 5 cifret ordre hos Autobixen for 4 dage siden, men da jeg intet modtog ringede jeg dem op. Jeg fik dog en telefonsvarer, da der lod til at være lidt problemer med signalet hos dem.

Jeg blev ringet op af en venlig mand, som jeg mener hed Nicolai, som venligt fik forklaret hvad der foregik.

Det viste sig imidlertid at nogen af de produkter jeg havde bestilt, ikke var på lager. På trods af de stod til at være på lager. Jeg fik en venlig undskyldning, og forklaret at de havde haft lidt bøvl med systemet, da der er ved at blive opdateret i deres infrastruktur. Netværksopdatering.
Der var derfor nogen produkter der var en fejl i lagerstatus ved.

Nicolai fik guidet mig igennem de forskellige alternativer der måtte være. Jeg fik anbefalet tilsvarende produkter, som var på lager, han fortalte om mærkerne og producenterne, og gav mig endda mål på den nye baskasse som jeg skulle have, mens jeg stod på hovedet i bagagerummet af min bil for at måle. Han var meget tålmodig og gik meget op i, hvad kunden skulle have.

Jeg bestilte som ikke var på lager var bl.a. 1stk Baskasse fra Rockford Fosgate med 2x10tommer basenheder. Men den var ikke på lager. Så jeg fik opgraderet til 2x12tommer UDEN MERPRIS.
Jeg bestilte også en Rockford Fosgate monoblok. Da den ikke var på lager, fik jeg anbefalet en digital Hifonics monoblok på ca. samme antal watt, til 100kr mindre, som selvfølgelig blev trukket fra slutprisen også.

Fragten blev selvfølgelig dyrere. Tror det blev 250kr dyrere at få fragtet, da det jo er tunge sager vi snakker om her. Jeg skulle IKKE betale ekstra for fragten, det sørgede Nicolai venligt for at trylle væk.



Den korte historie:
Jeg bestilte varer. Men pga. fejl i systemet var varerne ikke på lager. Jeg bliver anbefalet alternativer, som var dyrere, men som jeg får til samme pris. Fragten bliver dyrere, men igen, får jeg det til samme pris som jeg bestilte til. Jeg bliver guidet meget præcist, venligt og roligt igennem forløbet og kom derfra med mere end jeg havde betalt for.

Autobixen tager sig tid til deres kunder. Med en hjemmeside med et overskueligt design, og en kundeservice som tager sig god tid til deres kunder, og (forhåbentlig) hurtig levering, kan jeg ikke andet end give 5 stjerner.

Jeg venter stadig på at modtage mine varer. De bliver sendt i dag eller i morgen. Når de ankommer, skriver jeg en lille opdatering om leveringsforløbet og indpakningen af mine varer, i denne anmeldelse.

Martin Lyng Pedersen ritiene questo recensione utile

Billigvoks.dk

Godt sortiment hurtig levering

Ja. Mere er der ikke at sige om det.

De leverede mine 3 dåser voks dagen efter jeg bestilte, og så fik jeg oven i købet sådan et rabatkort til tøjeksperten på 100kr. Det er sgu fedt nok. Især når man ikke regner med det.

Hjemmesiden er overskuelig, og der er masser af info om produkterne jeg var interesseret i.

Anbefales herfra.

Pernillee Simon Poulsen ritiene questo recensione utile

Bring Danmark

Hvor er mine pakker?

Jeg bestilte hardware og andet IT relateret udstyr til en forening for omkring 20.000kr.

For at spare lidt penge valgte jeg Bring som fragtmænd. Da det ville koste 500kr hos PostDK.

De ringer og siger der er pakker på vej. Det er jo super! Så kommer der 3 pakker. Faktisk de pakker som jeg godt kunne vente med, da alt det vigtige, uheldigt nok, var i de pakker som ikke var med.

Jeg kan ikke se via track & trace hvad der er sket. Så jeg venter en dag. Der sker ingenting. Jeg ringer til deres kundeservice den efterfølgende uge for at høre hvad der sker.

Det lader til mine pakker var kørt en tur til Odense, og så til Kolding. Det er ikke engang i vestjylland! De skulle leveres i Skjern! De havde jo været der før.

Jeg blev spist af med en hurtig undskyldning om, at pakkerne var kommet i en forkert lastbil. Okay, det er også fedt nok mine pakker kommer ud og se det danske land. Men helt ærligt.

Der gik vel omkring 10-12 arbejdsdage fra de blev afsendt fra Komplett.dk til de endelig ankom... Heldigt for Bring, er Komplett.dk så professionelle at de gav pengene tilbage for fragten. Det er professionelt. Det kunne i lære noget af Bring!

Hvis du gerne vil have din forsendelse kørt vidt omkring, så brug Bring. Hvis du bare gerne vil have din forsendelse indenfor rimelig tid. Så brug et pakkeæsel. Det er bedre end Bring!

Hi-Fi Klubben Danmark

Ærlig snak. Altid rart!!

Var på besøg i Hifiklubben i 7400 Herning og snakkede med butikschef Kim.

Jeg kommer ind i butikken og siger jeg skal bruge en subwoofer. Jeg ved hvilken jeg skal have, da jeg allerede har en af dem.

Så ved jeg der er kommet en ny version af samme. Den koster vist 1500kr mere. Så jeg vil jo lige spørge Kim om det er de ekstra penge værd.

Normalt er det jo sådan i butikker, at sælgerne bare gerne vil have penge ud af kunden. Koste hvad det koste vil. Men det ville Kim åbenbart ikke. Han prøvede noget, som jeg ikke kender til fra mange andre butikker. Ærlighed.

Han forklarer at der er minimal forskel på de 2 produkter. Og at han selv var meget overrasket over, og glad for, den første model. Så han mente bestemt ikke det var bedst for mig at købe den nye model af samme.

Jamen ærlig snak sparer mig for 1500kr som Hifiklubben kunne have tjent. Så hvordan kan man ikke være en glad kunde??

Glæder mig helt vildt til jeg skal hente min sub i næste uge!

Tak for tippet, Kim!

Jamie Marek Møller ritiene questo recensione utile

Gadgets

Løgn og telefonsvarer! Men blev gjort godt igen!

Jeg bestilte 3 små varer. Det skulle der ikke være nogen ben i. Jeg sørger for at bestille i god tid (onsdag kl. 12.30) så jeg var sikker at få dem inden weekenden. De bliver sendt med GLS fordi det er billigst. Fair nok.

Men hvad sker der så?
Jeg får min ordrebekræftelse osv. (dagen efter bestillingen...)
Jeg får en mail hvori der står "Din pakke er nu afsendt"

Jeg venter til dagen efter og tænker fair nok så er den her nok i dag.

Gu er den ej. Jeg ringer til GLS for at spørge hvorfor Tracking nummeret jeg fik fra gadgets dagen før ikke virker. GLS siger det er fordi pakken ikke er sendt... IKKE SENDT???
Hvordan f***** kan de ikke nå at sende den? De roser sig selv med at sende ordrer samme dag hvis man bestiller inden kl. 16 eller noget i den stil. Men får ikke engang ordrebekræftelse før dagen efter. Men får da at vide at pakken er sendt. Som den ikke er. Det kan jeg jo ikke bruge til noget.

Så ringer jeg til Gadgets.dk kundeservice. Igen og igen og igen. Hver gang får jeg den samme telefonsvarer... Velkommen til telefonsvareren. Indtal en medd.... osv.

Jeg vil ikke engang have min ordre mere. Jeg skulle bruge mine varer denne weekend til 25års fødselsdag! Regnede da med at 2 dages leveringstid kunne overholdes. Og at de skriver de HAR sendt min vare når den ikke er sendt gør mig bare endnu mere sur. Går herhjemme og venter for at være der når GLS manden kommer forbi. Men han kom aldrig. Og SÅ finder jeg ud af pakken aldrig var sendt.

EDIT: Jeg blev, som der står i kommentarerne herunder, ringet op af Gadgets.dk. Jeg fik en venlig undskyldning og en lang forklaring på hvorfor tingene gik som de gik. Jeg er nu blevet lovet pengene refunderet (selvfølgelig) og så et gavekort til Gadgets.dk på det beløb jeg bestilte for. Så en slags dobbelt tilbagebetaling.

Det er sgu i orden.

Melgaard's IT

Der er styr på god kundeservice!

Det er rart med et sted hvor de ansatte virkelig kan bruges til noget.

Her er personlig rådgivning sat i fokus, så kunden får det absolut bedste besøg muligt. Service niveauet er i top og butikken er flot, let overskuelig og ganske hyggelig at besøge.

Et pragteksempel på hvordan man driver en forretning!

Det skal nævnes at dette ikke er en webshop, men en fysisk IT butik der ligger i Skjern.

Cdwow

Urimelig lang leveringstid. Pengene er dog trukket.

Bestilte en DVD fra cdwow.com 24. januar og den blev afsendt 26 januar.
Jeg har rykket efter min levering og fik bare at vide der ville lige gå lidt længere tid...

Det er d. 13. februar nu, og jeg har stadig ikke set eller hørt noget til min forsendelse.

Pengene blev trukket fra min konto for længe siden. Og jeg gider ærlig talt ikke vente mere.

Bestiller et andet sted fra, og så må jeg sgu bare tage tabet som en lærestreg, og aldrig handle hos CD WOW igen...

Diamond Data

Alle der har givet positiv anmeldelse....

Har KUN lavet den anmeldelse. Og overhovedet ikke andre.

Alene det giver kun 1 stjerne. Det kræver sgu ikke meget at lægge 2 og 2 sammen og regne ud, at det er dem selv der har skrevet dem. Hvor lavt kan man synke.

Hvis Diamond Data stoppede med at lave falske positive anmeldelser og sendte de varer folk har bestilt hos dem, ville jeg nok give dem et par stjerne mere.

Fullrate A/S

Internet dyrt i taletid!

Jeg har haft internet fra Fullrate i over 2 år. Det er dog kun gået ned ad bakke de seneste måneder. Deres modem begynder at lyse rødt og der er ingen internet i de næste 10-16 timer. Det sker et par gange om måneden.
Det har de ikke kunne finde en løsning på. Men kostede en del i taletid at ringe flere gange for at finde noget som ikke er en midlertidig løsning.
Jeg fik opdateret firmware på deres modem og lavet diverse nulstillinger.

Jeg startede med at have en 20/2mbit forbindelse da jeg oprettede. Da jeg ligger under 1km fra centralen kørte det med FULD hastighed uden problemer. Men da forbindelsen pludselig forsvandt hver eneste dag, og jeg var nødt til at genstarte deres modem var jeg (efter at have talt med support mange gange) nødt til at få sat hastigheden ned til 10/1mbit.
Det har de ikke kunne finde en løsning på. Men det koster sgu stadig i taletid. Ville være rart hvis de da i det mindste gad at give et par måneders internet gratis. Som er STABILT!
Igen fik jeg opdateret firmware på modemet. Problemet er der stadig. Spild af taletid at ringe ind igen igen.

10/1 kørte fint. Eftersom priserne falder stiger min hastighed. Logisk nok da jeg jo stadig betaler det samme hver måned. Nu har jeg en 15/2mbit forbindelse. Stadig med problemer. Senest har problemet været at internettet taber hastighed efter et minuts brug. Det bliver så ulideligt langsomt at det nærmest er ubrugeligt!
Der er MÅSKE fundet en løsning på dette problem. Jeg får en offentlig IP. Det koster selvfølgelig penge. 10kr om måneden. De første 2 måneder får jeg gratis. Derefter bliver Modemet sat som bro mellem mig min router og deres router. Så fik jeg at vide at hvis der var problemer derefter var det ikke deres problem.

2 måneder med offentlig IP á 10kr/md? Det er sgu nærrigt når jeg har brugt 60kr i taletid på at Hænge i telefonen med dem i ca 60 minutter.

Nåja... En sidste ting som gjorde mig ret irriteret. Da jeg ringede ind (fra 13:09 - 14:07) var jeg #10 i køen. Fair nok de har jo nok travlt med ferie osv.

Får endelig fat i en medarbejder. Der er støj fra andre ansatte i baggrunden. Det lød som om jeg ringede i en frokost pause. For det var sgu ikke kunder de snakkede med. Med mindre selvfølgelig alle kunderne ringede til support for small-talk.

Alle medarbejdere optagede? Det kunne i godt have skjult lidt bedre Fullrate. Giv dem dog et pause lokale! Så jeg ikke skal have at vide at alle er optagede (af noget helt andet end deres arbejde) når jeg ringer ind.

Øv øv øv. Jeg skal køre med denne løsning i "en lille måneds tid". Hvis problemet bistår herefter skal jeg muligvis have skiftet deres modem ud. Det er det tredje modem jeg får fra dem pga fejl.

Det næste der skal skiftes er ikke mit modem. Det er sgu min internet udbyder!! Det er surt at blive spist af med 20kr i kompensation for en 60 minutters samtale og en masse nedetid og ustabilt internet.

Kom nu fullrate, i var seje i starten. Nu går det bare helt ad helvedes til. Hvis jeg havde skrevet denne anmeldelse for et års tid siden ville den være meget kortere og overklistret med stjerner. I må nøjes med 3.
Men det ville nok være en 2'er på en trist regnvejrsdag.

Opdatering. Jeg har fået 50kr krediteret for taletid hos fullrate. Det giver 1 ekstra stjerne.

Efter sidste nye forsøgte løsning kører mit internet stadig meget dårligt og skal have ringet til dem igen i morgen.

Kamerashop

De burde sgu tage telefonen når man ringer!

Jeg har en ordre igang hos Kamerashop.dk. Jeg har ventet på den et par dage.

Jeg har bare bestilt en kamerataske og et UV-filter. Så får jeg en ordrebekræftelse kun på tasken. Får ikke noget at vide om filteret ikke er på lager.

Jeg har forsøgt at kontakte dem 2 dage pr. telefon og jeg har ikke kunne komme igennem. De tager simpelthen ikke telefonen!

De har telefontid mellem 10 og 12. Det er også der jeg ringer. Men der er ingen der tager telefonen selvom jeg hænger i røret i lang tid af gangen. Dog nogen gange når jeg ringer melder den optaget.

Undskyld sproget men hvad fanden har de gang i? Jeg begriber simpelthen ikke hvordan sådan en dårlig forretning kan være E-handelsmærket!

Opdatering:
Jeg har omsider fået fat i dem. Efter at have ringet 4-5 gange med 5-10 minutters mellemrum kom jeg omsider igennem. Jeg har fået annulleret min ordre. Den var åbenbart ikke engang sendt fra dem. Så det var da heldigvis ikke noget problem.

Peter Christensen ritiene questo recensione utile

Vcore

Hurtig levering på trods af super belastning!

De sidste dage inden de gik konkurs og lukkede butikken helt var der 50% rabat på ALT.

De havde advaret om lange fragt tider pga. de ekstra mange ordre. Men på trods af det fik jeg mit kabinet og alle mine småting efter bare 3 hverdage!

Coolerkit

Fint udvalg og god kundeservice!

Har handlet der et par gange og det er en af den slags butikker der rådgiver efter hvad man har brug for. Ikke hvad der er dyrest.

Fik fremragende rådgivning pr. telefon hos dem og er meget godt tilfreds med mit køb efterfølgende!

Det eneste der trækker en stjerne ned er fragten. Jeg stod og manglede et stykke kabel til 12kr. Snakkede med kundeservice men jeg kunne ikke få lov til at få den tilsendt som storbrev eller maxibrev. Træls at skulle give 75kr i fragt for en lille dims til 12kr. Men det er jo en principsag og det er sådan set fint nok.

One.com

Fin virksomhed og god funktionalitet

God funktionalitet på alt, tingene virker som de skal.
Deres Chat Support er hurtig og meget nøjagtig.

HWT

Fin side med gode nyheder

Gode nyheder. Et godt overblik over hvad der sker i især hardware verdenen. Grundige tests på dansk som alle kan forstå og et fint forum til køb/salg og support.

DeXTRoNiaN ritiene questo recensione utile

Sunwear

Fint udvalg, hurtig levering og god kundeservice!

Mangler du solbriller og gider du ikke flås hos en optiker?

Så er Sunwear måske noget for dig. Jeg har købt flere par solbriller derinde og de fejler INTET. Selv efter over et års brug. Det kan godt være de er billige, men kvaliteten er stadig rigtig god. Virksomheden køres af 1 person og jeg synes han gør et fantastisk stykke arbejde.

Sunwear.dk er en relativt ny side og jeg håber den får vind i sejlene! Topkarakter herfra!!

Coca Cola

Produktet VAR fint!

Jeg har drukket meget cola gennem årene. Det skal der da ikke lægges skjul på.

Men de sidste måneder har alle 1,5liters flaskers indhold af coca-cola været fuldstændig smagsløse! Sprite 1.5liters har samme problem men i mindre omfang. Måske hver 10ende flaske. Har ikke kunne finde ud af hvorfor og det giver derfor kun 2 stjerner for mangel på svar.

EDIT: Det skal siges jeg efterfølgende kontaktede Coca-Cola. De sendte mig 3x1.5liters coca cola (ligeså smagsløse desværre) og et stort lækkert badehåndklæde (som jeg ikke har smagt på) og en undskyldning. Jeg gider ikke røre mere ved det. Og 1 ekstra stjerne får de som tak for håndklædet.

Pixmania

Fin kundeservice og endda penge tilbage!

Købte et 50tommer plasma tv hos pixmania. Fik det leveret relativt hurtigt når man tænker på det skal med fragtmand og fragtes meget forsigtigt. Da jeg havde modtaget det kunne jeg se på deres hjemmeside at imens jeg havde ventet på det skulle blive leveret var det faldet 1500kr i pris. Det er naturligvis en skam men ringede ind og sagde at det var da lidt surt synes jeg.

Mere skulle der ikke til og jeg fik 1500kr tilbage! De overførte dem simpelthen direkte til min bank konto. Jeg var ikke engang sur eller noget spurgte bare stille og roligt til det og det fik de rodet bod på på ingen tid. Lækkert :)

Lars Dyrste Helle Boisen Andersen ritiene questo recensione utile

Billigmedien

Hurtig levering og billige priser

Har aldrig haft brug for at kontakte deres kundeservice. Deres produkter kommer indenfor rimelig tid og deres priser i top! Altså de er i bund! :)

Expert

Expert. Kun Experter!

Jeg har været i Expert i min by nogen gange efterhånden. De har meget meget bedre styr på tingene end i fx. elgiganten. Her er det fagfolk der kan forklare hvad de forskellige ting betyder i stedet for bare at fylde en med lort for at få et salg.

Jeg har endda haft eksperter fra Expert til at checke mit tv signal udefra. Det kostede mig ikke noget. Det var for at give mig den bedst mulige oplevelse med digitalt tv og digital boks fra yousee. Signalet er ikke stærkt nok så det skal der rettes op på. Men det var sgu rart de gad hjælpe med at kostatere det ikke var inde hos mig den var gal. Yousee selv gad sgu ikke løfte en finger.

Drumcity

Kom da ind i varmen og få en kop kaffe!

Ja det er jo et eventyr. Aldrig har jeg oplevet sådan en kundepleje. Det er mere som at blive inviteret indenfor i et privat hjem.
I forbindelse med koncerter på Voxhall i Århus var mig og en kammerat nede i Drum City fordi der var arrangeret en Drum Clinic med den nye trommeslager for det Polske tekniske dødsmetalband Decapitated.

Vi var dernede i god tid inden noget startede og ventede tålmodigt udenfor butikken... Så kommer der en venlig mand ud (ejeren tror jeg) og inviterer os indenfor og giver en kop kaffe og varme sig på mens vi snakker frem og tilbage om langt og bredt. Der var ikke noget med "kunne i ikke tænke jer at købe..." eller "vi har tilbud på...". Bare dejlig varm kaffe og en lille tour af butikken. Selvom man stort set kunne se det hele når man stod i den.

Ude bagved var der fyret op i en grill og der var gratis pøler med brød, øl og sodavand.

Verdens bedste butik? Ja det bliver i hvert fald meget svært at slå. Har ikke oplevet bedre endnu.

Drum City kan varmt anbefales hvis man er på udkig efter hvad som helst i trommer, percussion og andet slagtøj. De har det og kan skaffe det. Så udover god kundepleje og et imponerende udvalg... Ja der er ikke meget mere at sige. Simpelthen en fantastisk lille biks!!

DBA - Den Blå Avis

Herligt det er blevet gratis!

Og det virker fremragende synes jeg. Dog er det en lang og besværlig proces at oprette en annonce. Man kan ikke altid få annoncen til at se ud som man gerne vil. Sælger man fx en del til en computer bliver teksten bare et stort rod af producent, modelnumre og diverse tal og informationer. Ikke plads til meget fritekst. Det ville dog gøre det noget lettere for folk at læse hvad der faktisk er tale om.

Pricerunner

Hurtig og præcis søgning

Siden er hurtig, let at navigere rundt på og designet gør den meget let at indlæse for fx mobilt bredbånd på farten. Der er mange tunge trælse sider derude men Pricerunner er simpel og til at finde ud af. Perfekt når man lige skal bruge prisen på et eller andet mens man er på farten. Glimrende navn :)

PROFILO - Chris

Immagine profilo di Chris
Chris
Recensore
Maschio, 1984
Danimarca

info utente

Nørd. Handler tonsvis af hardware til min egen computer og samler også for andre. Handler 99,9% af alle tilfælde på nettet. Jeg køber for det meste der hvor det er billigst, men det er sjældent jeg prøver nye steder. Når jeg gør, kommer det naturligvis på TrustPilot med det samme!